Mit liv
Styrk partyfusserne!
Af Redaktionen
17. august 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Dans og høje sko eller støvler kan let give hævede og ømme fødder. Læs med her og få fire tips, der kan styrke partyfusserne.
For at styrke dine fødder, så de kan tåle endnu flere timer på dansegulvet i fremtiden, kan du lave denne simple øvelse:
- Sæt dig på gulvet og grib om en kuglepen, som du har lagt på gulvet foran dig med tæerne. Hold kuglepennen med tæerne i to sekunder og slip den! Gentag øvelsen otte gange med hver fod..
- Stil dig på gulvet med fødderne i hoftebreddes afstand. Løft dig nu op på tæerne så højt som muligt og ned igen. Gentag øvelsen ti gange.
- Lav strækøvelser. Sæt dig ned, og læg den ene fod på det andet knæ. Tag herefter fat med den ene hånd under foden omkring tæerne, og træk tæerne bagover. Herved mærker du et stræk i musklerne under foden. Husk at skifte fod.
- Masser fodsålen med dine hænder, eller rul foden på en massagebold. Det må gerne føles ømt, men ikke gøre ondt. Når du stimulerer fodsålerne, bruger man udtrykket "at din krop vågner".