Er du også en lille smule træt af den måde, dit værelse ser ud? Så er det da nu, du skal gøre noget ved det. Men først skal du lige finde ud af, hvor meget tid (og energi) du har.

Den lille makeover til dit værelse

  • Ryd op! Det kan faktisk gøre en kæmpe forskel, hvis du en gang for alle får orden i dine sager og giver hver enkelt ting en fast plads.
  • Hæng nye plakater op på dine vægge.  

Tag testen: Hvilken stil skal du have på dit værelse? 

Den mellemstore makeover til dit værelse

  • Mal et møbel. Har du fået nok af dit kedelige natbord eller den taburet, du smider dit tøj på, så giv dem en ny cool farve. Hvis du ikke tør kaste dig ud i noget med maling, kan du også dekorere dem med folie eller dekorationstape.
  • Lav en mindevæg. Gør dit værelse ekstra personligt ved at udstille dine bedste venindeminder. Vælg en bunke fotos af jer ud, og få dem printet ud på rigtigt fotopapir. Sæt dem i rammer, og hæng dem op. Du kan også indramme koncertbilletter eller noget andet, der minder dig om gode oplevelser med dine yndlingstøser. 

Den store makeover til dit værelse

  • Flyt rundt på alle dine møbler. Det behøver ikke tage mere end et par dage at få et helt nyt værelse. 
  • Mal væggene i en vild farve. Hvem siger, at dit værelse skal være hvidt? Kast dig ud i at male dine vægge i din yndlingsfarve. Men husk lige at spørge dine forældre om lov først, ikke? 

I galleriet får du tips til at gøre dit værelse til det perfekte sted at hænge ud:

Sådan bliver dit værelse meganemt efterårsklart