Mit liv

Skal du finde et job?

Af Line Sølvhøj Jensen 9. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor kan du egentlig finde et job henne, og hvad skal du gøre for at få det? Vi guider dig til, hvordan du får et job her!

Vil du gerne have lidt flere lommepenge? Så skal du da have dig et job! Men hvor finder du et job henne, og hvordan er det lige, at du laver en god ansøgning?

Sådan finder du et job
Når du skal finde et job, så er der mange måder, du kan gøre det på. Du kan for eksempel hænge en seddel op i forskellige butikker om, at du gerne vil gøre rent, passe børn osv. Hvis du skriver dit telefonnummer på sedlen, så kan folk kontakte dig, hvis de har et job til dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er også mange steder, hvor de søger avisbud eller piccoliner, og så skal du enten sende en ansøgning eller gå ind og snakke med dem. Men hvordan er det så lige, du skriver en god ansøgning?

Her kan du få mange flere ideer til, hvordan du finder et job.

[faktaBox]Skriv en god ansøgning
Når du skal skrive en ansøgning til et job, så er det vigtigt, at det bliver en god ansøgning, så dine chancer for at få jobbet er gode.

• Du må selv om, om du vil skrive den på computer eller i hånden. Men det er en god idé at lave en kladde til starte med, og når du er helt færdig med den, kan du skrive den ind. Hvis du skriver den i hånden, så skal du selvfølgelig skrive, så man kan læse det.

• Start med at skrive noget, du er sikker på vil fange modtageren. Det er nemlig vigtigt, at de får lyst til at læse din ansøgning og vide, hvem du er. Så har du ihvertfald en chance for at komme til samtale.

• Det kan være svært at finde på, hvad du skal skrive i ansøgningen, men det kunne for eksempel være, hvorfor du er interesseret i jobbet. Du skal ikke skrive, at det er fordi, du mangler penge, eller at du ikke gider dit tidligere job mere. Skriv i stedet, hvorfor du synes, jobbet kunne være spændende og hvorfor du lige passer til det. Læs mere om, hvad du IKKE skal skrive i din ansøgning her.

• Bagefter skal du skrive lidt om dig selv. Husk at fokus skal være på, hvad du er god til, og hvad du kan i forhold til jobbet.

• Skriv kun det vigtigste og det, der er relevant for jobbet. Og sørg for at din ansøgning ikke fylder mere end en A4-side.

• Husk at skrive dit fulde navn, din adresse og dit telefonnummer til allersidst, så de kan kontakte dig.

Læs din ansøgning igennem til sidst, så der ikke er nogen stavefejl.

MestLæste