Sådan overlever du lektierne
Synes du også, at det er totalt nedtur at lave lektier? Bare rolig - vi har samlet nogle små tips, så det ikke bliver lidt sjovere at lave lektier.
• Lav lektierne sammen med din veninde. Det er både mere hyggeligt, og det er sværere at "glemme" at lave nogen af dem, når I laver dem sammen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
• Start med de kedelige lektier. Hvis du starter med det, du synes, der er lettest og sjovest, så er det bare endnu sværere at komme i gang med de kedelige.
• Skab en god stemning, når du skal lave lektier. Levende lys, en lækker smoothie og måske lidt slik gør lektielæsningen meget sjovere.
• Sæt god tid af til at lave dine lektier. Det er jo kun dig selv, du snyder, hvis du sjusker og springer noget af det over.
• Hvis du for eksempel skal læse en novelle i dansk, så kravl under dynen eller sæt dig med et varmt tæppe. Det er rarere end at skulle sidde ved et skrivebord.
• Giv dig selv små pauser, når du læser. Lav en regel om, at du skal læse i 20 minutter, og så må du holde fem minutters pause. På den måde holder du hele tiden hovedet klart.
• Brug eventuelt dine friweekender på at komme foran med lektierne. Det føles rart at komme foran, så du har tid til at lave noget sjovt i hverdagene.
• Pak dine bøger ind i noget lækkert bogbind - eller måske din yndlingsplakat fra "Twilight"? Så kan det være, at du har lidt mere lyst til at tage matematikbogen frem.