Mit liv

Sådan kommer du med til festen

Af Benedikte Brix 31. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Din veninde holder en fest, og du er ikke inviteret – men du giver ikke op så let, for du VIL med! Her er fire bud på, hvad du kan gøre.

Din veninde Sofie holder fest i weekenden. Måske har du hørt det fra en veninde eller set det på facebook. Men du har ikke modtaget nogen invitation. Det skal dog ikke stoppe dig - du har nemlig tænkt dig at komme alligevel...

Læs også: Hvornår er man veninder?

DEN FØLSOMME
Træk din veninde til side og fortæl hende, hvor ked af det du er over, at du ikke er blevet inviteret. Lad være med at skælde hende ud eller svine hende til (ellers er du da helt sikker på, at du aldrig får en invitation igen), men sig det på en pæn måde. Hvis det er nemmere for dig, kan du også skrive et brev. Fortæl hende, hvor meget du holder af hende, og at det sårer dig, at du ikke skal med til hendes fest.
Men pas på! Det er alt sammen meget følsomt, og det kan godt blive for meget for din veninde. Overvej, om du gerne vil inviteres af medlidenhed.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

DEN SØDE
Inden du går helt amok over, at din veninde har glemt at klikke på dit navn til facebook-eventen, så prøv at overveje, om det er en fejl? Det kan være svært at huske at få alle med, når man sidder og laver en begivenhed, så prøv at nævne festen for hende og sig, at du regner med, det er en smutter, at du ikke er inviteret - men at hun selvfølgelig er tilgivet, for du elsker at feste med hende.
Men pas på! Ikke meget kan gå galt med den søde fremgangsmåde, men du kan risikere, at din veninde fortæller dig, at det er med vilje, at dit navn ikke står på gæstelisten.

Læs også: 10 ting, du ikke vil læse på facebook

DEN SJOVE
Du VIL med til festen - også selv om det betyder, at du skal gøre dig selv til grin. Derfor klæder du dig ud som klovn eller tryllekunstner (husk at gå all in med paryk og næse eller hat og tryllestav) og ankommer til festen en time eller to efter, den er begyndt. Ring på og præsenter dig som "KLOVNEN KLOVN" eller "MAGISKE MAJA", og bered dig på at stå for underholdningen resten af aftenen.
Men pas på: Her bliver du virkelig til grin. Enten synes værten, der er så sjovt, at du får lov at blive, eller også bliver du smidt ud - og det er pinligt nok UDEN at være iført kostume.

DEN SNEDIGE
Okay, så du er ikke inviteret - men du kender garanteret nogen, der er! Ofte er det helt i orden for værten, at gæsterne tager en kæreste eller en veninde med. Så hvis du virkelig gerne vil med, så kom som din venindes "+1".
Men pas på: Der kan ske en af følgende ting: Enten bliver det lidt pinligt for værten, at hun ikke har inviteret dig - eller også bliver det pinligt for dig selv, at du lusker dig frem til at komme med til en fest, hvor du slet ikke er velkommen.

Læs også: Hold den perfekte Halloween-fest

Har du prøvet at snige dig med til en fest, du ikke var inviteret til?

Læs mere om

MestLæste