Identitet

Ideer til din efterårsferie

Af Line Sølvhøj Jensen 17. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jubii, det er efterårsferie! Men mangler du ideer til, hvad du kan lave? Vi har samlet 25 ideer til din efterårsferie.

Skal du besøge København, Odense, Århus eller Aalborg i efterårsferien? Eller skal du bare være hjemme i efterårsferien? Vi har samlet en masse ideer til, hvad du kan opleve i efterårsferien.

Læs også: Scor i efterårsferien.

København
Besøg Urtegaarden på Sankt Peders Stræde 10, København K på onsdag den 19. oktober, hvor du kan lave din egen og naturlige lipgloss.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Oplev halloween i Tivoli. Der er åbent hele efterårsferien.

Tag på museum, for eksempel Statens Museum for kunst, Believe It or Not eller Experimentarium, hvor du kan opleve den klamme udstilling "Krible krable - du er aldrig alene"!

Besøg Fiels, Fisketorvet, Lyngby Storcenter, Rødovre Centret eller nogle af de andre mange fede shoppingcentre. Så behøver du nemlig ikke tænke over, om vejret er dårligt!

Er du lidt længere sydpå, så kan du smutte en tur i Bonbon-land eller Lalandia.

Læs også: Guide: Shopping i efterårsferien.

Odense
Er du "Harry Potter"-fan, så skal du da helt klart til Harry Potter-festival i Odense fra den 20. til den 22. oktober.

Den 20. oktober kan du blandt andre møde Basim og Sarah fra "X Factor" på Flakhaven.

Fredag den 21. kan du prøve at spille Street Handball i Dalumhallerne.

Drømmer du om at blive fotograf, så kan du få dine fotografier udstillet på Brandts. Læs mere om, hvordan du gør her.

Psst! Husk, at Odense har fået en gratis Citybus, så du kan komme gratis rundt i byen! Perfekt, hvis du har ondt i benene efter en lang shoppetur.

Aarhus
Selv om det er efterår og ret koldt, kan man altid klare en lækker is, ikk'? Der er i hvert fald gratis is fra Ben & Jerry's, fredag 21. oktober 2011, Banegården kl. 10-13 og Gågaden kl. 14-17.

Halloween i Tivoli friheden.

Rør ved en fugleedderkop, kom tæt på en kæmpeskrubtudse eller lad en slange vikle sig om din arm… Det hele sker på Naturhistorisk Museum i Århus.

Mål din krop. Vej den. Prøv den. Hvad kan den? Få sjov viden om kroppen på Steno Museet hele efterårsferien.

Læs også: Efterårshygge med din veninde.

Halloween i Djurs sommerland. Her kan du læse mere om, hvad der sker i Djurs Sommerland i efterårsferien.

Aalborg

Bliv dyrepasser for en dag i Aalborg Zoo. Se hele programmet for efterårsferien på aalborgzoo.dk.

Fantasikunst af genbrugsmaterialer. På Hovedbiblioteket i Aalborg er der lagt en masse spændende genbrugsmaterialer frem, så det er bare med at bruge fantasien. Man - tors. 10.00 - 19.00 Fre. 10.00 - 18.00

Hvad kan du ellers lave?
* Saml veninderne og lav græskarhoveder.
* Hold en halloweenfest for alle dine venner.
* Smut i Panduro og køb ind, så du kan holde en kreativ ferie.
* Prøv en anderledes sportsgren som gokart, paintball eller brydning.
* Spot en ko og få en gratis Ben & Jerry's is! 7eleven har nemlig lavet en kampagne, hvor du kan få en gratis is. Læs mere om, hvordan du gør her.

Har du flere ideer til, hvad man kan lave i efterårsferien, så skriv dem i kommentarfeltet nedenunder.

MestLæste