Helbred & balance

Hjælp! Jeg har en fobi

Af Stine Kærsgaard 23. juni 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er der ting, du er bange for eller bevidst undgår? Måske har du en fobi – få råd her.

Når man har en fobi, betyder det, at man er helt overdrevet bange for nogle bestemte ting, som det ikke er normalt at være SÅ bange for. Bare tanken om det, kan få nogle mennesker til at føle så meget angst, at det faktisk kan styre deres liv fuldstændig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det frygter stjerne mest

Der er rigtig mange forskellige slags fobier, og nogle af dem opfattes som mere alvorlige end andre. Hvis fobien er rigtig slem, kan det være nødvendigt at søge lægehjælp. Men der er faktisk også nogle ting, man selv kan gøre for at bekæmpe sin fobi.

Læs også: Justin Bieber overvinder kæmpe frygt

Hvad enten det er edderkobber, højder, små rum, for mange mennesker på samme tid, tordenvejr eller noget helt andet, som du er skrækslagen for, så er de her råd gode at følge, hvis du gerne vil tage styringen over din fobi.

Hjælp!Jegharenfobi

Først og fremmest er det en god ide at afklare med dig selv, om der er tale om en fobi, eller om du bare er lidt bange for noget. Hvis angsten for en bestemt ting styrer dit liv fuldstændig, er det nemlig en god idé at snakke en voksen eller måske en læge om problemerne. Herefter er det vigtigt, du erkender at du har et problem, som du gerne vil have løst. I stedet for bare at sige: ”Jeg undgår at flyve, fordi jeg ikke tør”, skal du være indstillet på, at du ikke vil finde dig i det.
Foto: Shutterstock
Hvis du gerne vil slippe af med din fobi, er det nødvendigt at lægge en plan. Tænk over, hvordan du vil løse problemet. Det er en god idé at sætte sig et mål for, hvad du vil opnå og så gøre alt for at prøve at efterleve det.
Foto: Shutterstock
Hvis du vil slippe af med din fobi, skal du gå ind i problemet. I stedet for at fornægte den ting, du er bange for, skal du øve dig i at se problemet i øjnene. Hvis det er edderkopper, du er bange for, kan du starte med at se på billeder af dem eller se dem på lang afstand. Man skal ikke overskride sine grænser for hurtigt, men man skal være indstillet på at ville rykke til dem.
Foto: Shutterstock
Det kan være en god idé at fortælle dine venner og familie om din fobi, da de kan støtte dig, mens du prøver at bekæmpe din frygt. Måske kan de minde dig om alle de gode ting, der vil ske, hvis du slipper af med den, og de kan give dig et skulderklap, når du har rykket dine grænser – opbakning er vigtigt, så sørg for at der er nogle, som kan støtte dig.
Foto: Shutterstock
Man formår for det meste kun at arbejde hårdt, hvis der er et mål eller en mening med sliddet. Det er derfor vigtigt, at du hele husker dig selv på, at der kommer noget positivt ud af at arbejde med din frygt. Det er ikke rart at skulle se på billeder af edderkopper eller øve sig i at kigge ud fra sjette sal, hvis man er bange for højder – så mind hele tiden dig selv om de gode ting, der kommer ud af at få bugt med din fobi.
Foto: Shutterstock
Hvis du overhovedet ikke kan gøre noget selv for at slippe af med din forbi, så er det en god ide at snakke med din læge eller en anden professionel, som kan hjælpe dig. Man skal aldrig være bange for at bede om hjælp, hvis man har brug for det – og særligt ikke, hvis det er så slemt, at det går udover ens livsglæde.
Foto: Shutterstock

MestLæste