Det sker

Gratis hygge i København

Af Katrine Lund 2. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I denne weekend og i næste uge er der mulighed for at hygge sig og grine løs helt gratis. Læs med her, og se hvor og hvordan!

Se her hvilke sjove og hyggelige gratis aktiviteter, du kan lave med veninderne og familien i København i denne weekend og i næste uge.

Koncerter
Lørdag den 3. september inviterer Carlsberg til gratis koncert ved Carlsberg i Valby. Blandt musikerne er D-A-D, Tina Dickow og Suspekt, og herudover vil der også være comedy med blandt andet Jonathan Spang. Festlighederne starter klokken 16.00.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Åbningsfest
Til og med søndag den 4. september er der stor åbningsfest på tredje sal i ILLUM, hvor der åbner et stort jeans-univers. Til åbningsfesten vil der være 25 procent rabat på udvalgte varer, bordfodbold, bordtennis, musik fra Rosa Lux, T.O.M (Lulu Rouge) og SlickFandango. Der vil også være masser af konkurrencer om gaver for 250.000 kroner.

Læs også: ILLUM åbner kæmpe jeans-univers

Zulu Comedy Festival
Til og med den 10. september er der Zulu Comedy Festival, og der er et par enkle gratis arrangementer, som du kan tage til.

Mandag den 5. september klokken 20.00 er der teaterforestilling med to sjove fyre på Portscenen i Skuespilhuset.

Alle dage til og med den 10. september er der gratis open mike på Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, hvor Thomas Warberg, MC og Carsten Eskelund er værter.

Lørdag den 10. september klokken 16.00 kan du komme til forpremiere på Mogens og Mahmoud, som er spillet af komikerne Omar Marzouk og Flemming Jensen. Forpremieren foregår i Grøndalscentret, Hvidkildevej 64, og du kan få billetter ved at skrive til kape@folketeatret.dk

Hver aften fra klokken 17.00 til 23.00 kan du gratis tage ind og se årets comedy udstilling i Huset på Magstræde, Rådhusstræde 13. Her kan du blandt andet se dukkerne fra julekalenderen H.A.S.H og se megaseje tegninger af WulffMorgenthaler.

Læs også: Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?

Har du andre gode forslag til, hvad man kan lave i weekenden?

MestLæste