Helbred & balance

Gør tandbørstning en ”tand” sjovere

Af Stine Kærsgaard 24. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Gaaaab, synes du også, det er ret så kedeligt at børste tænder? Vi giver dig de bedste råd til supersjov tandbørstning her!

Er du ved at dø af kedsomhed, når du om aftenen eller morgenen skal børste dine tænder? Selv om det godt kan være lidt øv, at vi skal igennem det, skal vi altså huske at rengøre vores bisser – de skal jo holde længe!

Læs også: 10 tips til flere smil i hverdagen

Med de her tips bliver tandbørstningen en fest. Prøv det!

Gørtandbørstningen”tand”sjovere

Yay, musik på badeværelset er altså et hit! Ved at sætte yndlingssangen på gør du bisse-rengøring til en fest! Lov samtidig dig selv, at du børster tænder under HELE sangen. På den måde sikrer du, at du kommer rundt i alle hjørner og kroge. Smart!
Foto: Shutterstock
Bubblegum-tandpasta og farverige tandbørster gør altså lige tandbørstningen en tand sjovere. Så hvis du kan finde en tandpasta, som er godkendt, men samtidig smager himmelsk, så skal du bare bruge løs af den. Vælg også en tandbørste i din yndlingsfarve, for så bliver du nemlig lige lidt gladere, når du ser den.
Foto: Shutterstock
En anden ting, du kan gøre, er at hænge hvide celeb-smil op på badeværelsesskabet. På den måde minder du dig selv om, at tandbørstning betaler sig. Omvendt kan du også hænge et helt gult tandsæt op … Så bliver du også mindet om, hvorfor det er en god idé at børste tænder.
Foto: Shutterstock
Hvis du har travlt, så brug tandbørstningen som et frirum, hvor du lige kan samle op på dagens begivenheder. Gør det til en vane at tænke på den bedste ting, der er sket i løbet af dagen. Så bliver det måske ligefrem helt hyggeligt at sidde der på toiletbrættet og skrubbe på bisserne.
Foto: Shutterstock
Hvis du har en barnlig sjæl, kan du lege, at du skal bekæmpe alle de onde fjender (bakterier), som, efter en dag med Cola og kanelsnegl, er ved at erobre din mund og dine tænder. Mens du børster tænder, kan du afspille en film i dit hoved, hvor du ser for dig, hvordan bakterierne med sværd og økser kæmper imod den store, grønne tandbørste-drage, som selvfølgelig ender med at vinde slaget.
Foto: Shutterstock
Du kan også gøre tandbørstnings-tid til foto-tid! Sig til dig selv, at du i de næste seks måneder vil tage en selfie hver dag, mens du børster tænder. På den måde kan du holde øje med hvordan dit udseende, dit hår og farven på dine tandbørster ændrer sig over tid. Måske gider du kun i en måned … men så er der da i det mindste et andet formål med tandbørstningen.
Foto: Shutterstock
Hvis du hader tandbørstningen, fordi du ofte er megatræt, når du skal til det, så børst dine tænder tidligere på aftenen. Så kan du med god samvittighed falde i søvn på sofaen og trille direkte ind i sengen UDEN først at skulle ud i det skarpe badeværelseslys og blive helt vågen igen.
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste