Gør en god tjeneste
Måske har du tænkt på, at du gerne vil hjælpe andre. Og der er faktisk nogle rigtig gode grunde til at hjælpe andre!
1. Du gør noget!
Du kender sikkert følelsen af magtesløshed. Du vil vildt gerne hjælpe fattige mennesker og stoppe dyremishandling, men hvordan gør man lige det? Du kan støtte forskellige organisationer, som tager imod dine penge og sørger for, at de gør en forskel.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Du tænker på andre!
Dine penge, dit liv, dit valg. Du vælger selv, om du vil give 100 kr. til indsamlerne eller købe den fede nederdel i H&M. Dit valg kan hjælpe mange mennesker. Du vælger andre frem for dig selv, hvilket er en virkelig super egenskab at have.
3. Du styrer størrelsen!
Om du vil give 20 kroner til indsamleren eller donere 300 kroner over internettet, er ligegyldigt. Alt betyder noget. Det er ikke størrelsen af det beløb, du giver, men tanken bag, der tæller.
4. Du bestemmer typen!
Du bestemmer selv, om du vil donere over internettet, arbejde til OD eller være frivillig indsamler for en organisation. Der findes masser af forskellige former for velgørenhed, og det er helt op til dig selv, hvilken én du vælger.
5. Du vælger selv organisation!
Der findes mange forskellige velgørende organisationer. Man kan næsten lave en uendelig liste over ting, du kan støtte. På den måde kan du selv vælge, hvilken organisation du helst vil støtte.