Mit liv

Gode fjernsynsvaner

Af Line Sølvhøj Johansson 17. oktober 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du afhængig af at se fjernsyn? Hvis du er en af dem, der ser rigtig meget fjernsyn, så er det en supergod idé at få sparket nogle gode fjernsynsvaner ind. Se her, hvordan!

Tv-serier, film, reality-programmer… der er bare SÅ meget godt at se i fjernsynet - og især nu, hvor det begynder at blive koldt udenfor.

Elsker du også at se fjernsyn, så se med her, hvor vi har samlet nogle gode fjernsynsvaner, så du med god samvittighed kan se fjernsyn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv testen: Hvilken tv-serier skal du se?

Sidder du behageligt?
Ser du fjernsyn på værelset, så sørg for, at fjernsyn er i en afstand, hvor det er behageligt at se på. Sørg også for, at du sidder ordentligt i forhold til fjernsynet, så du hverken skal kigge op eller ned for at se på skærmen. Luk øjnene, og hvis dine øjne falder midt på skærmen, når du åbner dem, så ser du rigtigt.

Hold pauser
Brug reklamerne på at holde pause fra fjernsynet. Rejs dig op, stræk dig, hent et glas vand i køkkenet og luft ud på værelset. Det er sundt at få rørt sin krop, få frisk luft og ny energi mellem udsendelserne.

Hvad vil du se?
Det er ikke sundt at sidde foran fjernsynet hele dagen, så tænk over, hvad det er, du egentlig gerne vil se. Måske skal du have en dag om ugen, hvor du slet ikke ser fjernsyn, men bruger tid på noget andet - måske at finde en ny sportsgren at gå til?

Læs også: 50 tv-serier du skal kende.

Se programmer, der gør dig glad
Programmerne i fjernsynet kan faktisk påvirke dig rigtig meget. Vælg film, serier og udsendelser, som du bliver glad af og som får dig til at grine - det er sundt!

Optag dine yndlingsserier
Yndlingsserien i fjernsynet eller være sammen med dine veninder? Hey, hvis du optager dine yndlingsserier, kan du se dem, når du keder dig, og i stedet være sammen med dine veninder. Lad dig aldrig være bundet af fjernsynet.

Motion, mens du ser fjernsyn
Du sidder sikkert tit og stener foran fjernsynet, men det er da oplagt at bruge tiden på at lave maveøvelser eller strækøvelser, så du styrker din krop samtidig med.

Prøv også testen: Er du serie-ekspert?

Spis aldrig foran fjernsynet
Du spiser faktisk meget mere, når du ser tv samtidig med. Derfor er det en dårlig idé at spise din aftensmad foran fjernsynet, og du kommer helt sikkert også til at tømme en pose slik lynhurtigt, når fjernsynet kører. Vil du gerne hygge med noget lækkert, så hæld frugt, nødder eller lidt slik i nogle små skåle, så du undgår at spise for meget.

MestLæste