Mit liv

God sms-stil!

Af Rikke Reffelt og Katrine Lund 9. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad er egentlig god sms-stil, når du sender beskeder til dine veninder, forældre eller fyrene? Tjek vores do’s og don’ts her!

Man sender ikke sms'er på samme måde til sine forældre, som man gør til veninderne eller de hotte fyre. Vi guider dig til, hvad der er god sms-stil.

Sms'er til veninderne

Do: Dine veninder kender du jo supergodt, så her kan du sagtens fyre den af med søde smileys, fede forkortelser og en masse indforstået lir!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Don't: Har du noget alvorligt at tale med din veninde om, så lad være med at sms'e. Ring i stedet til hende, så slipper I også for de misforståelser, som sms'er tit kan give.

Sms'er til fyrene:

Do: Det er en god idé at skrive kort og klart til fyre. Det er i hvert fald sådan, de selv tit skriver sms'er. Så fat dig i korthed, hvis du har noget vigtigt at sige til hottien!

Don't: Hos fyrene skal du nok slappe lidt af med »knuuuzer« og en bunke smileys efter hver sætning, da de hurtigt vil synes, det er liiidt for meget.

Sms'er til forældrene:

Do: Forældre er vilde med at vide, hvad du laver, og hvor du er, så husk at skrive en hurtig, klar sms til dem, hvis du ikke lige kommer hjem til tiden.

Don't: Hold dig fra underlige forkortelser, mærkelige vedhæftede billeder og sarkastiske beskeder, for det vil altså forvirre de fleste forældre!
[faktaBox]

MestLæste