Din makeup kan faktisk sige en del om din stil og din personlighed! Man tænker måske ikke lige over det, men man kan altså sagtens udtrykke sig igennem din makeup – på samme måde som man gør med sit tøj hver dag.

Læs også: 10 makeup-tips 

Tit har man en favoritting i sin makeuppung, som, man føler, kan redde ethvert look. Hader du for eksempel, når du skal være kedelig og grå, fordi du har glemt din røde læbestift? Eller behøver du ikke andet makeup, når bare du får din elskede mascara på vipperne?

Læs også: Ny crazy makeup-trend

Faktisk kan din makeup afsløre mere om dig, end du tror! Hvilken kategori passer bedst på dig?

 

Du behøver kun din mascara

Er mascaraen din absolutte favorit, er du, som de fleste piger er: Din værste frygt er at se træt ud! Du hader til gengæld også at se dullet ud i hverdagen og kunne derfor aldrig drømme om at bruge for meget makeup i hverdagen.

Godt råd: Det er okay (bare en gang imellem) at gøre lidt ekstra ud af sig selv, så føl dig ikke sminket, bare fordi du bruger en farverig lipgloss en dag tirsdag. Når nu du elsker at have fokus på dine øjne, så kan du også eksperimentere med en streg eller lidt øjenskygge til fester!

 

Pudder og foundation er et must for dig

Du går ikke uden for en dør uden at have lagt et lag pudder eller foundation. Måske er du ikke specielt glad for din hud og prøver derfor at skjule hver eneste urenhed eller pigmentændring.

Godt råd: Prøv dage, hvor du ikke bruger makeup – særligt om sommeren! Det kan være lidt udfordrende i starten, men jo mere du kigger på din hud, jo mere vænner du dig også til det naturlige look! Din hud vil nemlig elske at kunne ånde en gang imellem. Husk også at rense din makeup af hver dag, så du ikke tilstopper dine porer.

 

Du kan ikke leve uden din læbestift

Har du altid en læbestift på dig, og smører du den på flere gange i løbet af dagen i håbet om at få, hvad der minder om Taylor Swifts superflotte, røde læber? Der er gang i dig, og nogle vil nok misunde dit mod.

Godt råd: Hvis du altid bruger rigtig meget makeup, bliver det svært for dig at gøre noget ”ekstra” ud af dit look, når du skal til fest. Du kan derfor eksperimentere med at være lidt mere naturlig en gang imellem, som i øvrigt også er superflot i hverdagen, så du stadig kan overraske med vild makeup til festerne.

 

Din blush er dit vigtigste makeup-item

Du elsker at se frisk og sund ud, og din værste frygt er, at folk synes, du ser grå og trist ud. Derfor giver du altid din hud lidt ekstra kulør med en bronzer eller en blush.

Godt råd: Det er lækkert med kulør, men det er også supervigtigt at huske at huske, at ”less is more”! Pas derfor på med mængden. Hvis du elsker den her type makeup, kan du eksperimentere med farverne. Lyse, lette laksefarver er flotte øverst på kinderne om foråret, hvor du ikke har så meget andet makeup på, og de lidt mørkere bronzere fungerer godt til fester, hvor du vil understrege dit ansigts konjekturer og give din kraftige øjenmakeup modspil.

 

Her er 6 makeupfails, du skal undgå:

6 makeup-fails du skal undgå