Det sker

Få det perfekte efterår

Af Luise Gregersen 15. september 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Få det bedste ud af de mørke, kolde og grå måneder med guiden til dit bedste efterår ever!

Dagene bliver kortere for hver dag, der går, temperaturerne falder og aftensol, strandture og bare ben er ikke andet end et kærligt minde. Men efteråret behøver slet ikke at være så nederen, som du frygter.

Tag testen: Hvilken beauty-trend skal du prøve til efteråret?

Vi har samlet de bedste tips til, hvordan du får det perfekte efterår.

detperfekteefterår

Tag din BFF under armen og gå en lang tur i skoven, hvor I nyder det smukke syn af de falmede efterårsblade. Kast med dem, spark til dem eller lav sprællemænd i dem, indtil I er helt forpustede. Når I har fået fine, røde kinder, kan I med god samvittighed slappe af med en lun plaid, varm kakao og et par afsnit af jeres yndlingsserie!
Efteråret er der perfekte tidspunkt at få et crush på. Tanken om, at du får ham den søde at se i skolen, gør det nemlig meget nemmere at stå op, når det er mørkt og koldt om morgenen. Og hvis du scorer ham, så har du jo en, du kan kramme på kolde efterårssøndage. Bonus!
Er du allerede skoletræt? Gør dagene mere udholdelige ved at planlægge, hvad du skal lave i din efterårsferie! Måske skal du på tur med din familie, eller måske skal du holde en nice sleepover for dine søde veninder? Det vigtigste er, at du har noget at se frem til.
Dårlig samvittighed gør det vildt svært at nyde efteråret! Sæt en søndag af til at lave alle de lektier, du er bagud med. Når du har gjort det, så gør det til en vane at lave lektierne, så snart du får dem for. På den måde får du aldrig dårlig samvittighed!
En af de bedste ting ved vinterhalvåret er alle de nice fester. Halloween er den første i rækken, og det er aldrig for tidligt at gå i planlægningsmode! Skal du være sej heks, pæn prinsesse eller noget mere utraditionelt som cool Katniss Everdeen eller en sød minion? Der er uendelige muligheder! Få mere inspiration til din udklædning her.
Når du bevæger dig, frigiver din krop hormonet endorfiner, der gør dig vildt glad i låget. Derfor kan træning være det perfekte våben mod den vintertristhed, der kan ramme en, når dagene bliver kortere. Det tager 21 dage at skabe en ny vane, så hvis du træner to gange om ugen tre uger i træk, har du skabt en vildt sund vane, der holder resten af året!
Der er selvfølgelig dage, hvor vinden rusker og regnen pisker, og efteråret er alt andet end perfekt. På de dage er det helt okay at glæde sig rigtig meget til forår og sommer. Fordriv tiden ved at lave en scrapbog med dine yndlingsminder fra sommeren. Det kan være dig og din venindes fjollede strandselfies, et papir fra din yndlingsis eller en billet fra Tivoli, som du har gemt.
Det kan godt være, at dine sommerkjoler, søde sandaler og tynde trøjer er pakket langt væk, men til gengæld er det tid til at hive dine lækre læderleggings, uldne trøjer og smukke støvler frem igen. Enhver fashionista ved, at efteråret er det perfekte tidspunkt at eksperimentere med seje looks, fordi du kan lege med lag på lag og materialer, der ville få sveden til at løbe på en sommerdag. Og man kan altså se ret nice ud med vanter og hue!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste