Få det du ønsker dig
Er der et par fede støvler, du supermeget ønsker dig? Eller har du udset dig en sej taske, som du absolut bare må eje? Her får du ti tips til, hvad du kan gøre for at få det i julegave, som du allermest ønsker dig!
1. Snak om den ting, du ønsker dig, hele tiden. Jo mere du snakker om den, jo mere vil dine forældre få øjnene op for, at det er den ting, du ønsker dig allermest.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Tag på juleshopping med din mor. Når I går forbi en forretning, hvor de sælger den ting, du ønsker dig, så sig til hende, at du altså hurtigt lige bliver nødt til at gå ind og se på den, prøve den, røre ved den osv.
3. Hjælp til derhjemme med alt det, der skal gøres i julen. Hvis du viser dig fra din bedste side og hjælper til alt det, du kan, så vil dine forældre helt sikkert synes, at du fortjener det, du allermest ønsker dig.
4. Fortæl din mor, at en af pigerne fra klassen har fået en magen til den ting, du ønsker dig, og den er bare SÅ flot. Du kan også sige, at du har på fornemmelsen, at din bedste veninde får den, og at du synes, det er megasnyd! Din mor vil helt sikkert få ondt af dig.
5. Skriv tingen på din ønskeseddel flere gange. Jo flere gange den står, jo mere indser dine forældre, at det altså virkelig er det, du ønsker dig.
6. Print et billede ud af den ting, du ønsker dig, og hæng det op et sted, hvor dine forældre ser det. Du kan eventuelt skrive en lille tekst ved siden af, for eksempel "Kære mor og far. Det er denne her, jeg ønsker mig."
7. Lav alt forarbejdet for dine forældre. Undersøg, hvor de kan købe tingen henne, om den er på udsalg nogen steder og skriv hvad den koster. På den måde bliver det let for dem at købe den til dig.
8. Sig til dine forældre, at du overvejer at få dig et fritidsjob, selv om du har rigtig travlt med skolen, for du vil virkelig gerne have den ting, og det kræver jo, at du har råd til at købe den. De får helt sikkert ondt af dig!
9. Besøg dine bedsteforældre ekstrameget i december. De vil elske, at du besøger dem, og så synes de sikkert, at du fortjener en gave, du virkelig ønsker dig.
10. Ønsk dig penge i julegave, så du selv kan købe tingen, hvis altså ikke du får den.