Ensomhed handler ikke kun om at være alene. Man kan nemlig sagtens være alene uden at føle ensomhed. Og man kan omvendt også føle ensomhed, selv om man er sammen med en masse mennesker. Når man er ensom, føler man sig svigtet, misforstået eller udelukket fra fællesskabet. Man føler, at man er den eneste, der går op i, hvordan man har det, og som tager ansvar for ens liv.

Det er især følelsen af, at der ikke er nogen, der følger med i ens liv, der gør ondt, når man er ensom. Alle har brug for at kunne sætte ord på de tanker og følelser, der rører sig indeni, og at have nogle venner, der lytter til det, man fortæller. Har man ikke det, kan man meget let komme til at føle en dyb ensomhed.

Man kan opleve ensomhed på mange måder og af mange grunde. At flytte til en ny by og ikke have nogen at mødes med efter skole eller lørdag aften, at miste et familiemedlem og føle sig alene med sorgen, at miste en ven på grund af flytning, mobning eller andet, er alle sammen ting, der kan skabe ensomhed og en dyb følelse af at være alene.

Det er svært at definere, præcis hvornår et menneske er ensomt. Ensomhed er jo en følelse, som kun den ensomme selv kan mærke, og derfor kan andre ikke komme ind og vurdere, om du eller en anden er ensom. Det er op til dig selv og dine følelser.