1. En tur i svømmehallen er altid et hit. Så tag veninderne med i svømmeren og hyg jer en hel eftermiddag.

2. Hold en hyggelig videoaften for alle veninderne. I kan sammen vælge jeres yndlings-tøsefilm og få snakket om en masse lækre drenge. I kan eventuelt lakere hinandens negle eller tage en god gang pudekamp. Hvis vejret er koldt, så er varm kakao med flødeskum og skumfiduser også rigtig lækkert!

3. Hold lidt igen med pengeforbruget op til ferien og gå så helt amok en eftermiddag med tøserne. I kan eventuelt fejre jeres superseje nye ting med en tur på café efterfulgt af en biograftur.

Læs også: Uforglemmelig venindeferie

4. Hvis vejret er okay, er en gåtur også hyggelig - især hvis der er noget at snakke om. Så tag veninden under armen og gå en tur i skoven. I kan jo altid tage billeder, imens I går.

5. Hvis vejret er gråt, så sæt jer i et opvarmet hjørne af huset og læs i det nyeste Vi Unge blad. I kan blandt andet tage tests på hinanden eller snakke om jeres største idol!

6. Når nu der er ferie, hvorfor så ikke bruge tiden på at pynte værelset lidt op? Saml veninderne og køb ind til et kreativt hjørne, så du kan få pyntet op med nogle personlige billeder af dine bedste veninder. Husk slik, chokolade og sodavand til at holde folk i gang.

Læs også: Når I er flere veninder

7. Saml veninderne til en dag i modellens tegn. Bed alle tage deres flotteste eller sjoveste tøj med alt efter, hvilket tema I vælger. Klæd jer ud, sæt hår og læg make-up på hinanden og planlæg alt, der hører med til en god pigeaften. Sørg for at tage billeder af det bagefter, så I kan huske, hvor sjovt I havde det.

8. Brug ferien på veninder og venner, der bor længere væk end bare lige uden for døren. Nu er der endelig tid til at invitere dem hjem til dig. Så ryd op og gør klar til besøg. Du kan være helt sikker på, at dine gamle veninder bliver glad for at du ringer.

9. Din kommune afholder muligvis arrangementer i efterårsferien. Så vælg et arrangement, som du synes lyder sjovt og tag nogle veninder med.

Læs også: Undgå at blive uvenner

10. Sidst men ikke mindst må du ikke glemme din familie i ferien! Måske er din lillesøster eller storebror ked af, at I ikke ser så meget til hinanden i hverdagen. Så spil eventuelt nogle spil, kør et hyggeligt sted hen og hold en rigtig afslappet familiedag!