Det sker

Derfor bliver 2011 et godt år

Af Line Sølvhøj Jensen 18. januar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
2011 bliver et særligt år – og det er der rigtig mange grunde til! Vil du vide hvorfor? Så læs med her…

Justin Bieber
Er du Justin Biber-fan, så bliver det helt sikkert dit år! Hold øje med Vi Unge nummer 3 og 4, hvor du kan læse mere om, hvordan du møder Justin Bieber himself!

En ny stil i 2011
Drømmer du om at få en helt ny stil, så skal det måske være i år. Du kan nemlig melde dig til Vi Unges makeover og få en helt ny stil. Læs, hvordan du får en makeover her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

VM i håndbold
Til dig, der er lidt af en sports-freak, så er det jo skønt at kunne se på alle de sprøde håndboldfyre, nu hvor VM i håndbold er startet. Spænding og lækre fyre - det kan vi godt lide!

Blake Lively bliver Chanels nye ansigt
Den sprudlende og smilende "Gossip Girl"-stjerne, Blake Lively, er model for Chanels Mademoiselle-håndtaske. Billederne er allerede skudt af selveste Karl Lagerfeld, og kampagnen kan ses til april. Uuuh, vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af det samarbejde!

Bliver du Vi Unges næste forsidemodel?
Du husker sikkert vores store Covergirl-konkurrence i 2010, og i år gentager vi succesen. Hvis ikke du gik videre sidste år, eller måske ikke nåede at tilmelde dig, så har du chancen til marts, hvor din modeldrøm kan blive til virkelighed.

Få svar på alle dine spørgsmål
Nu behøver du ikke længere at gå med alle dine problemer selv, for i Vi Unges debat kan du få svar på alle dine spørgsmål om sex, kærlighed, forældre, veninder osv.

Det store film-år
"Harry Potter og Dødsregalierne 3D - del 2", "Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand" og den fjerde "Twilight"-film: "Breaking Dawn"! Uh, det bliver et mega godt år for dig, der elsker film!

Nye albums på vej
Lady Gaga, Beyoncé, Britney Spears og Nik & Jay er nogle af dem, der udgiver nye albums i 2011. Vi glæder os allerede!

Fra blogger til highstreet designer
Den svenske blogger, Elin Kling, designer en kollektion for H&M, som består af ni stykker tøj og to accessories. Det er første gang, H&M laver et samarbejde med en blogger, for normalt er det kun med nogle af de allerstørste designere. Kollektionen rammer butikkerne den 3. februar, men desværre kommer den kun i de svenske butikker. 10 % af salget går til Unicef. Tjek den succesfulde blogger ud her: stylebykling.tv4.se

iPhone 5 og iPad 2
Til dig, der endnu ikke fået fat i en iPhone eller en iPad, så kan du godt vente lidt endnu. Til april kommer den nye iPad2 nemlig, og til sommer kan du glæde dig til den nye iPhone 5!

Hvad glæder du dig mest til i 2011?

MestLæste