Du har mødt en fyr, I flirter måske lidt, men du er bare ikke helt sikker på, hvordan du for alvor vinder hans hjerte, for der er jo mange andre søde piger i verden.

Læs også: Scor ham uden ord

Hvis du gerne vil løbe af med sejren og drømmefyren, så kan du starte med at prøve de her tricks af – forhåbentlig vil det gøre, at du bliver hans ”favorite girl”. Og husk så også lige, at fyren kun er værd at samle på, hvis han er lige så sød og nice mod dig, som du er parat til at være mod ham!

 

Smil efter øjenkontakt

Forskning har vist, at mennesker har tendens til at blive hurtigere forelskede i hinanden, hvis de holder øjenkontakten lidt længere, end man normalt gør. Så derfor skal du endelig kigge ham dybt i øjnene, når I snakker sammen. Et andet fif er også, når du sidder i et rum med en masse mennesker, hvor han også er, at fange hans blik og først herefter smile. På den måde signalerer du, at det er HAM, som du tiltrækkes af, og det vil han kunne lide.

 

Vær sammen med ham

Det er også bevist, at jo mere man er sammen med nogen, desto mere vil man sympatisere med dem og kunne lide dem. Så drop at spille kostbar, og se ham i stedet så meget du kan komme til, så han kan opdage, hvor nice du er.

 

… Og træk dig så lidt!

Det er dog en dårlig idé at skrive til ham døgnet rundt, for så vil han nok få for meget og trække sig. Når I har tilbragt en del tid sammen, og han begynder at få øjnene op for dig, så prøv at trække dig lidt (selvfølgelig kun, hvis du stadig er usikker på ham), for så vil han blive opmærksom på, at han skal kæmpe lidt for dig, og det kan drenge godt lide.

 

Læs også: Sådan spotter du, om han flirter med dig 

 

Vær noget godt i hans liv

Tænk over at gøre lidt ekstra ud af dig selv, når I er sammen. Duft godt, smil og vær glad. Bliver du et muntert indspark i hans liv, vil han forbinde tiden med dig med noget positivt og derfor også opsøge dig og glæde sig til at se dig.

 

Spørg ind til hans passion

Mennesket kan faktisk ret godt lide at fortælle om sig selv. Derfor skal du huske at spørge ind til hans interesser og hans passion. Han vil helt klart synes, det er megafedt, hvis du gider at lytte interesseret til, hvad han fortæller.

 

Dæmp lyset

Forskere har fundet ud af, at fyre tiltrækkes af store pupiller. Det er måske lidt drastisk, men hvis du gerne vil gå ”all in” på ham, så prøv at dæmpe lyset lidt, når I er sammen , for så udvider dine pupiller sig nemlig.

 

Charmer hans venner

Ham den søde vil jo helt sikkert gerne vise dig frem, så hvis du vil have ham til at forgude dig, så er det ret smart at charmere sig ind på hans venner! Hvis de synes, du er sød og sjov, vil du vinde lidt ekstra point på hans konto og helt sikkert blive hans ”favorite girl”.

 

Lær at tyde, hvad hans beskeder betyder i galleriet her ...

Tyd hans sms’er