Mit liv

Bare det snart var jul...

Af Redaktionen 1. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kan du bare slet, slet ikke vente, til det bliver juleaften? Her får du 10 funklende idéer, der helt sikkert får dagene op til juleaften til at gå ultrahurtigt!

1. Smut ind på elfyourself.com og lav det sjoveste elektroniske julekort til dine veninder med dig som nisse - det er virkelig sjooovt!

2. Se »Disneys Juleshow«! Det er megafedt at julehygge med Bambi, Snehvide, Anders And og alle de andre klassiske Disney-stjerner.

3. Ring til din veninder og tøsesnak, så går tiden altså hurtigt!

4. Tænk over dit juleoutfit! Hvad skal du ha' på, når du skal danse rundt om træet? Læg forskellige outfits op, indtil du finder det helt rigtige, der både er julet, festligt og tjekket!

5. Hjælp med at forberede julemaden. Det er faktisk pænt hyggeligt at lave risengrød eller måske bage småkager.

Du kan også få tiden til at gå ved at deltage i Vi Unge store julekalender.

6. Flet et julehjerte - på den tøsede måde! Find pink glanspapir og guldpapir frem, og kreér nu et ægte pige-julehjerte! Eller måske et Zac Efron-hjerte?

7. Pynt træet, så det bliver toplækkert. Ikke noget med bare at klaske julepynten på! Næh, bestem dig for, at i år skal træet være det flotteste, ever!

8. Find en bunke Vi Unge-blade og en masse lækkert juleguf frem, og smid dig i sofaen til et par timers afslapning!

9. Tjek de ultimative julefilm ud. Mon ikke »Love Actually«, »The Holiday« eller »Fars Fede Juleferie« lige skal tjekkes en ekstra gang?

10. Gå en tur! Hop i dit allervarmeste tøj, husk hue plus vanter og smut ud i vinteren og gå en laang tur med dine veninder. Det er sundt og hyggeligt!

MegetMere