Det er meganice at stene facebook, når der sker noget sjovt derinde. Men har du overvejet at gøre din egen profil endnu sjovere, så det bliver skægt for dine venner at tjekke din profil?

Test dig selv: Hvilket profilbillede skal du have på facebook?

Vi har samlet fem tips, der får dine venner til at elske din facebook-profil!

1. Lad være med at spamme
Hvis folk skal gide at tjekke din facebook-profil, så er det altså med at holde den i live. Sørg for, at den hele tiden er opdateret med sjove ting, du laver - men lad være med at spamme! Det er irriterende, hvis du fylder hele nyhedssiden hos dine venner med en masse ligegyldige ting.

2. Sjove videoer
Har du altid din smartphone på dig, så optag nogle små videoer om, hvad du går og laver, og hvad der sker i dit liv. Drengene vil sikkert elske, at du deler en video, hvor de er seje til at spille fodbold, og dine veninder vil helt sikkert dele en video, hvor I har totalt grineflip!

Læs også: Facebook-venner med dit crush - hvad nu?

3. Tag dine venner
Så længe dine venner synes, det er ok, så er det altså fedt, at du tager en masse søde billeder af dem og tagger dem. Dét kan i hvert fald få folk til at tjekke din profil - de skal jo se, om du har nogle nye billeder af dem og jeres venner!

4. Stil spørgsmål
Det er sjovt at tjekke en profil, hvis der sker noget sjovt på den. Få dine venner til at kommentere dine statusser ved at stille spørgsmål, for eksempel: "Hvilken farve skal jeg male mit værelse?", "Min hund har fået hvalpe - hvad skal de hedde?" eller "Hvilket spil skal jeg downloade på min smartphone lige nu?". Du får sikkert en masse sjove svar!

Læs også: 10 facebook-statusser vi hader at læse.

5. Del gode tips ud
Vil du ikke elske, hvis din veninde ringede til dig for at tippe dig om en fin bluse, der var på udsalg? Brug facebook til at dele dine tips med andre - for eksempel en lækker is, du lige har smagt, nogle fine sko, du har købt på udsalg, eller når du har læst en artikel på viunge.dk, du godt kunne lide :-)