Vi Unge

10 ting kun storesøstre forstår

Af Luise Gregersen 20. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Små søskende er både noget af det bedste og værste, der findes! Vi har samlet 10 ting, som du kun forstår, hvis du har små søskende.

Nogle gange er de vildt irriterende, og andre gange er de dine bedste venner. Uanset hvad, vil du aldrig undvære dine små søskende! Her er 10 ting, du kun forstår, hvis du er storesøster.

Læs også: Stjernerne og deres søskende

1. Lige meget hvor meget ældre end dine søskende, du er, er du altid "den store", der skal opføre sig voksent og ansvarligt.

2. Hvor vildt uretfærdigt det er, at du altid bliver bedt om at være barnepige. Og du får selvfølgelig ikke løn for det, for du skal jo ikke betales for at være sammen med din familie!

3. At lige så snart dine forældre forlader huset, gør dine søskende alt det modsatte af, hvad du beder dem om!

Læs også: Bliv verdens bedste søster

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

4. At det er vildt unfair, at du aldrig må gøre noget dumt, fordi du skal være et godt forbillede for dine søskende!

5. At når du skændes med dine søskende, er det næsten altid dig, der får skylden af dine forældre. Du er jo "den store".

6. At det at være storesøster er lidt som at have en yngre bedste ven eller veninde, som du aldrig kan slippe af med.

Tag testen: Hvilken type søster er du?

7. Hvor rart det er, at der er mindst en anden, der ved, præcis hvor irriterende jeres forældre kan være!

8. At når dine søskende gør noget dumt, lyder du som din mor, når du skal give dem gode råd.

9. At det er megasjovt at bruge dine små søskende som sminkedukker, når du skal teste din nye øjenskygge eller læbestift - også selv om du kun har en lillebror!

10. At du gerne må drille dine små søskende - men hvis andre gør det, ser du rødt!

Herunder kan du læse ting, du kun forstår, hvis du er lillesøster!

8ting,dukunforstår,hvisduerlillesøster

Det er sådan set lige meget, om du er fire, 14 eller 40 år gammel. De andre i familien vil ALTID omtale dig som den lille.
Det meste af din garderobe består af tøj, du har arvet fra din storesøster. Tak søs!
Dine store søskendes værelser er SÅ spændende at snuse rundt på. Altså lige indtil du hører deres fodtrin nærme sig … Benene på nakken!
Da du var lille, måtte du aldrig være med, når din storesøster eller storebror havde besøg af sine venner …
… men så var det jo godt, at du kunne skjule dig inde på værelset og optage deres samtale på din telefon. He, he.
Folk siger, at det er helt vildt sjovt at spille Playstation-spil. Bare ærgerligt, når man er familiens yngste og altid kun må se på, imens de store spiller.
Dine store søskende kan kigge på dig med et ganske særligt blik, som kun du forstår. Blikket betyder: ”Jeg smadrer dig, hvis du sladrer til mor og far”.
Men trods alt er det altså fantastisk at have store søskende. De vil altid have deres lillesøsters ryg!

MestLæste