Mit liv

10 ting du gerne må i december

Af Line Sølvhøj Jensen 1. december 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jubii, så blev det endelig den 1. december. Og i december er der faktisk en masse ting, du gerne må!

December er en superdejlig og hyggelig måned. Men husker du nu også alle de ting, der er særlig tilladt her i december? Vi har samlet ti ting, som du gerne må i december!

1. Du må gerne se børnetime igen, for selvfølgelig skal du da følge med i julekalenderen!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Du må gerne spise æbleskiver, konfekt, pebernødder, klejner og alle de andre julelækkerier. Det skal man jo i december.

3. Du må gerne tro på julemanden - bare lidt. Der er jo noget magisk over julen, så lad bare dit indre barn komme frem igen.

4. Du må gerne se Disneys juleshow igen og igen og igen. Det er bare SÅ hyggeligt!

5. Du må gerne kælke, ligesom da du var barn, for det er bare supersjovt. Men det kræver selvfølgelig, at der er sne.

6. Du må gerne gå fuldstændig amok med julepynten på dit værelse. Jo flere guirlander og kravlenisser, jo bedre.

7. Du må gerne spise chokolade hver dag. Du skal jo åbne din chokoladekalender!

8. Du må gerne have nissehue på - også i timerne i skolen! Det er altså lidt hyggeligt.

9. Du må gerne høre alle sangene fra dine yndlings-julekalendere alle de gange, du vil. Din mor kan ikke brokke sig, for du skal jo høre julemusik i december.

10. Du må gerne give dig selv en julegave. Du skal jo også huske at forkæle dig selv!

MestLæste