veninder
Mit liv

10 gode veninde-traditioner

Af Line Sølvhøj Jensen 20. juli 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du og din veninde skal klart prøve de her ting! Det er nemlig de perfekte veninde-traditioner.

Vi har samlet nogle hyggelige traditioner, så du og dine veninder altid har nogle ideer til, hvad I kan lave, når I ses. Læs med her, og gør dig klar til at sætte nogle gode traditioner i gang!

Læs også: Hjælp, jeg savner mine veninder.

1. Tag i sommerhus
Har jeres forældre et sommerhus, så lav en fast tradition, hvor I hvert år tager nogle dage i sommerhus. Husk spil, film, blade og en masse slik, så I kan hygge igennem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Hold en kagedag
Bag jeres yndlingskager og aftal en dag, hvor I mødes og snakker om gamle dage. Det er max hyggeligt og lækkert med mange forskellige kager. I kan gøre det til en årlig tradition og mødes den dato, hvor I engang blev veninder.

3. Tag ud og rejse
Det er hyggeligt at rejse - især med din veninde. Aftal, at I rejser sammen hvert år - måske på en ungdomsrejse eller på storbysferie. Synes jeres forældre ikke, at I skal rejse alene, så kan I måske få lov til at tage med hinandens familier på ferie.

4. Koncerter
Grøn koncert, festivaler eller koncerter med jeres yndlingsbands. Find årets koncert, som I begge to brænder helt vildt for at komme til. Det er fedt at gå til koncerter og hyggeligt at glæde sig til den store, årlige koncert.

5. Få en skønhedsbehandling
Det er en lækker og skøn tradition at få en skønhedsbehandling sammen med din veninde. Aftal, at I engang imellem får en skønhedsbehandling sammen - måske sluttet af med en tur på café. I kan for eksempel på massage, få ordnet negle, hår eller få en ansigtsbehandling.

Læs også: Hold veninde-spadag.

6. Sportsbegivenheder
Interesserer I jer begge for en sportsgren, så kan I tage ud og se en kamp eller turnering sammen. I kan også mødes foran fjerneren, hver gang jeres hold spiller.

7. Filmmarathon
Hold en filmmarathon engang imellem, hvor I mødes og ser en masse film. I kan skiftes til at planlægge, hvilken genre det skal være, så I får set en masse forskellige film.

8. Den aktive tradition
Der bliver afholdt masser af løb forskellige steder i landet, og selv om du ikke er den hurtigste løber, så kan det være ret hyggeligt, når man har sin veninde med. Gør det til jeres årlige tradition - og så får I samtidig motion.

Læs også: Sådan overvinder du din kedsomhed.

9. Traditioner til højtider
Aftal med dine veninder, at I mødes til højtiderne og holder en pigefrokost med en masse lækre salater, hjemmebagte kager og skønne smoothies. I kan både gøre det til jul, påske, pinse, i sommerferien og måske til Halloween.

10. Veninde-dagbog
Lav en venindedagbog, som I skiftes til at skrive i. Hver måned skal den anden have bogen, så den følger jer skiftevis. Den bliver rigtig sjov at læse i om nogle år!

Herunder kan du læse, hvad du kan lave, når dine veninder er på ferie!

Detkandulave,nårdinevenindererferie

Alle dine venner er på ferie, og derfor er det det helt perfekte tidspunkt at finde nogle nye venner! Du kan møde nye venner og veninder på mange måder. Den nemmeste er at tage kontakt til nogle af dine veninders veninder. De er sikkert også rigtig trætte af, at jeres fælles veninde er på ferie, så hvorfor ikke holde hinanden med selskab, mens hun er væk?
Hvor cool ville det ikke lige være, hvis du kunne et helt nyt sprog, når dine venner kom hjem? Det tager faktisk kun et par uger at opbygge et basis-ordforråd på et andet sprog. Det koster heller ikke noget! Bare download app’en Duolingo, og så er du i gang.
Selvom dine veninder er ude at rejse, så kan I stadig sagtens snakke sammen! Det kræver bare en nogenlunde stabil internetforbindelse og Skype eller Viber. Aftal en dag, hvor hun kan sætte en times tid af til at hyggesludre, mens I drikker te og lægger neglelak eller sladrer om hendes nye feriecrush.
Uanset hvor lille en by, du bor i, så er der garanteret nogle områder, som du endnu ikke har udforsket. Lad som om, at du aldrig har været i byen før og gå en lang tur de steder, du ikke har været før. Måske opdager du noget nyt og spændende, som du aldrig har bemærket?
Uanset hvor meget du keder dig, så kan du glemme det for en stund, hvis du har en rigtig god bog, du kan fordybe dig i. Heldigvis er der vildt mange gode bøger lige nu. Tag testen her, og find ud af, hvilken bog du skal læse i sommerferien.
Hvis du til dagligt har vildt travlt med alle dine venner, så er det sikkert lang tid siden, at du har hængt ud med din familie. Men faktisk er dine forældre og søskende de bedste venner, du kan ønske dig. Find en masse brætspil og bag nogle lækre småkager, og hold en rigtig familie-aften!

MestLæste