Find alt du behøver at vide om mareridt
Identitet

Alt du skal vide om mareridt

Af Stine Kærsgaard 13. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kunne du godt tænke dig at blive klogere på, hvad mareridt egentlig er for noget? Få en masse at vide her!

De fleste kender følelsen af at vågne med et sæt, fordi de har drømt noget virkelig uhyggeligt, og det kan nogle gange bare føles SÅ virkeligt. Det er forskelligt, hvor ofte man får mareridt og også meget forskelligt, hvor slemme drømmene er.

Læs også: Seje facts om drømme

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor får man mareridt?

Ordet ”mareridt” stammer fra det gamle udtryk ”et mare ridt”, som handler om at blive redet af en såkaldt mare. I gamle dage mente man, at en nattemare var en slags kvindelig og åndelig dæmon, der kunne finde på at sætte sig på en om natten, og når hun gjorde det, fik man, ifølge overtroen, onde drømme.

Man er ikke helt klar over, hvorfor mennesker får mareridt, men man mener, det hænger sammen med, at en person har været udsat for noget, der påvirkede vedkommende meget. Andre mener, at mareridt hænger sammen med, at hjernen har problemer med at skifte fra de forskellige søvnfaser.

Normalt siger vi bare ”mareridt”, men der skelnes faktisk imellem tre former for mareridt. Der er angstdrømme, mareridt og natteterror.

Læs også: Hvad betyder dine drømme?

Angstdrømme

Angstdrømme er det, de fleste af os oplever, når vi nogle gange vågner op om natten og er lidt bange eller føler os dårligt tilpas, fordi vi har drømt noget rigtig uhyggeligt. Nogle gange kommer vi også først i tanke om drømmen dagen efter. Angstdrømme hører til blandt de ”almindelige” drømme og kommer ofte i den tidlige eller sene drømmefase.

Mareridt

Mareridt betegnes i modsætning til angstdrømme som en slemmere drøm, og folk der får mareridt vil ofte vågne med et sæt og være rædselslagende. Mange mennesker forveksler ofte angstdrømme med mareridtet.

Natteterror

Den sidste form er meget slem og kaldes for natteterror (uh, bare betegnelsen skræmmer os!). Folk, der oplever at drømme på den her måde, lider af en søvnsygdom ved navn ”Pavor nocturnus”, og den gør, at de får rigtig slemme angstanfald, mens de drømmer.

I galleriet her kan du læse, hvad de mest almindelige onde drømme og mareridt betyder. Har du drømt nogle af dem?

Detbetyderdinemareridt

Drømmer du ofte, at du bliver jagtet, kan det symbolisere, at du prøver at fortrænge en side af dig selv, som du ikke har lyst til at forholde dig til.
Drømmer du, at du mister dine tænder, kan det handle om din egen selvrespekt. Vi møder verden med smil, men hvis vi mister smilet, kan det være et tegn på, vi føler, vi har mistet vores styrke.
Drømmer du, at du ikke er forberedt til eksamen, eller at du kommer for sent til en vigtig begivenhed, hænger det ofte sammen med, at du er bange for ikke at kunne slå til i forbindelse med en prøvelse, som du bliver udsat for i dit liv.
Drømmer du, at du er faret vild og slet ikke kan finde tilbage, kan det handle om, at du i en periode føler dig lidt presset og ”ved siden af dig selv”.
Drømmer du, at du pludselig står splitteragende nøgen i offentligheden, kan det betyde flere ting. Måske er der nogle ting ved din krop, som du ikke har det godt med. Men det kan også betyde, at du føler, at andre mennesker gemmenskuer dig eller fordi, du ikke føler dig klædt på til en opgave.

MestLæste