Nogle gange kan selv de mindste ting gøre en virkelig stor forskel. Sådan er det i hvert fald med de her 25 ting, som du kan begynde at gøre for dig selv.

Læs også: YIKES! Så meget kan billedredigeringsapps ændre dit udseende

Det kræver ikke særlig meget, og du kommer helt sikkert til at få det bedre, når du har gjort det. Er du klar til at komme i gang?

Læs også: 10 ting du altid burde have med i tasken

  • Rens din hud hver morgen og aften, og put creme på bagefter.
  • Tryk unfollow til de Instagram-profiler, der altid får dig i dårligt humør.
  • Træk vejret dybt ned i maven i fem minutter hver dag.
  • Lav en to do-liste over de ting, du skal nå.
  • Start hver morgen med et stort glas vand, og husk at drikke nok i løbet af dagen.
  • Lav en lille opsparing. Du behøver ikke sætte mange penge til side. 20 kroner om ugen bliver til mange penge, hvis du sparer op i lang tid.
  • Tjek vejrudsigten, og klæd dig på efter vejret, så du ikke kommer til at ligne en druknet mus, hvis det regner.
  • Duft til fine blomster i stedet for bare at kigge på dem.
  • Smag på én ny ting hver uge, som du aldrig har smagt før.
  • Brug en god bodylotion, når du har været i bad.
  • Sig til dig selv, at du er smuk, som du er.
  • Gør lidt ekstra ud af din madpakke, så du glæder dig til at spise den.
  • Sov i de timer, du har brug for. Prøv at gå tidligere i seng, hvis du er træt om morgenen.
  • Kom ud i naturen. Gå eller cykl en tur. Frisk luft er godt for dig.
  • Vask dit hår hver anden dag, så du ikke slider for meget på det.
  • Smil til andre mennesker. De små børn på legepladsen, den hjemløse og buschaufføren. Jo mere du smiler, jo gladere bliver du.
  • Sid ordentligt på din stol i skolen, så du ikke får ondt i nakken og hovedpine.
  • Sæt din mobil på lydløs, når du går i seng, så du ikke bliver vækket af en ligegyldig sms.
  • Tag din neglelak af, når den begynder at skalle.
  • Lyt til din yndlingsmusik hver dag.
  • Spørg om hjælp, hvis du er i gang med noget, som, du synes, er svært - eller noget, som du ikke helt kan finde ud af.
  • Drop snapchat en gang imellem. Oplevelser er lige så fine, selv om alle andre mennesker ikke kan følge med i dem.
  • Hæng et fedt citat op på din væg, så du altid kan læse det.
  • Lær at sige nej. Det er supervigtigt, at du kan sige nej til nogle ting, hvis du er stresset og har brug for at slappe af, eller hvis du bare ikke har lyst til at gøre det.
  • Fortæl din familie, at du elsker dem. De er der altid for dig, og det føles godt, når man får det sagt. 

Stjernerne har altså styr på det med beauty! Få deres bedste skønhedstips lige her: 

Stjernernes skønne beautytips