Man kan vist godt kalde det her verdens bedste uge, hvis man er fan af Marcus og Martinus! I mandags udkom drengenes bog ”Vores Historie”, og i dag kan man endelig høre deres helt nye album ”Together”. Men hvordan er det mon at udgive en bog og være klar med sit andet album, når man er 14 år? Og er der mon noget de savner fra dengang, de endnu ikke havde været med i det norske junior MGP i 2012?

Læs også: Alt om Marcus og Martinus

- At være hjemme i weekenden og spise fars tacos, svarer Marcus med det samme, da vi spørger, hvad de savner fra dengang, de ikke rejste Skandinavien rundt med musik og bog.

Men heldigvis vejer alle de gode ting op, for deres fans betyder ALT, og de har svært ved at beskrive, hvor fantastisk deres liv er lige nu. Bogen er lavet for at give noget tilbage til deres fans, for der er mange private billeder og historier i bogen, man ikke har set eller hørt før, og så kan man forvente store ting af albummet ”Together”.

- Det her album er 100 gange bedre end det første. Sangene er bare virkelig cool, og jeg kan slet ikke vælge et yndlingsnummer, fordi de alle er så gode, siger Martinus.

Tvillingerne er begyndt at synge på engelsk, for i fremtiden drømmer de om at blive kendte i mange flere lande og spille kæmpe koncerter i store arenaer over hele verden. Det er gået superhurtigt, siden de sang ”To dråper vann” i det norske junior MGP, men derfor er celeb-livet altså ikke steget dem til hovedet, og de føler sig stadig som to helt almindelige drenge.

Læs også: Stjerner, der er lige gamle

- Vores far hjælper os rigtig meget med at holde fødderne på jorden, og så sørger vi bare for, at vi ikke prøver at være nogen andre, end vi er. Vi kan jo heller ikke være nogen andre, for det er jo egentlig helt umuligt, siger Martinus. 

Herunder kan du læse facts om Marcus og Martinus!

Alt du skal vide om Marcus & Martinus