Samfund

Advarer om tendens: Drenge afpresses økonomisk med intime billeder

Af Silje Qvist 27. februar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Unsplash
Red Barnet får et stærkt stigende antal henvendelser fra drenge, der bliver afpresset med seksuelle billeder og videoer online. Nu advarer de om tendensen og opfordrer forældre til at tale med sine børn om risikoen for afpresning.

Det starter ud som en uskyldig samtale mellem en ung dreng og en jævnaldrende pige. Men pludselig vender det hele 180 grader, når det viser sig, at der ikke er tale om en jævnaldrende pige, men en gerningsmand, der afpresser drengen for penge.

“Hvis ikke du overfører pengene til mig, deler jeg nøgenbillederne med dine venner og din familie.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det oplever et stigende antal drenge ifølge Red Barnets SletDet rådgivning. De fleste henvendelser begyndte at dukke op sidste sommer, og nu er det ugentligt, at rådgivningen møder denne type afpresning.

Til Ritzau siger Carina Ringive, der selv er rådgiver fra SletDet og er ekspert i forebyggelse af digital mistrivsel:

“Der er tale om virkelig alvorlige sager. Drengene ringer ofte med desperation og gråd i stemmen og har måske allerede overført tusindvis af kroner, uden afpresningen stopper af den grund. De føler, de har mistet kontrollen og er ofte helt alene med det, fordi de er så skamfulde over, hvad der er sket. De kan hverken tale med deres forældre eller venner om det.”

Derfor advarer Red Barnet nu om den bekymrende tendens. De opfordrer forældre, fagpersoner, sociale medier og politi at være opmærksomme på denne risiko for afpresning online.

De drenge, der bliver udsat for det her, er typisk mellem 14 og 17 år. De er ofte blevet manipuleret til at tro, at de har sendt intime billeder til en jævnaldrende pige. Andre gange er afpresseren kommet i besiddelse af billederne ved at hacke drengenes mobiler.

Beløbene, som drengene bliver afpresset for, løber ofte op i flere tusinde kroner. Mellem 2.000 og 10.000 har det været i de sager, som SletDet Rådgivningen kender til.

Derudover er afpresseren ofte en engelsktalende udlænding, skriver Ritzau – ofte en asiatisk eller amerikansk kvinde.

Ofte er det på platforme som Snapchat, Tinder, Omegle og Instagram, at kontakten mellem afpresseren og drengen starter.

Carine Ringive understreger, at det er vigtigt at indsamle beviser og oplysninger om afpresseren. Det kunne være at tage screenshots af afpresningen til politiet, når det handler om økonomisk afpresning.

Ifølge Red Barnet bliver piger i højere grad afpresset for seksuelt materiale, mens drengene bliver afpresset økonomisk. En undersøgelse fra Red Barnet viste sidste år, at 6 procent af alle børn og unge mellem ni og 17 år har oplevet afpresning og trusler på nettet inden for det seneste år.

Gode råd til at håndtere økonomisk afpresning med intimt materiale

1. Giv ikke afpresseren, hvad vedkommende efterspørger. Mange tror, at afpresningen vil stoppe, hvis bare de giver, hvad de får besked på, men oftest vil afpresseren bare kræve mere.

2. Hold fokus på, at det ikke er barnet eller den unges skyld, at de er havnet i en situation med afpresning. Det er afpresseren, der gør noget ulovligt. Det er strafbart at true andre med at dele deres private billeder eller videoer.

3. Anmeld afpresseren på de medier, hvor vedkommende har taget kontakt. Anmeld også materialet, hvis afpresseren har delt via fx sociale medier.

4. Anmeld afpresningen til politiet. Gem beviser som fx screenshots af trusler, så politiet har det bedste grundlag at arbejde ud fra.

5. For børn og unge, der har været udsat for afpresning, er det vigtigt at tale med en voksen, de kan lide, om det. Det kan være deres forældre, en lærer eller en onkel. Både børn, unge og forældre kan også kontakte SletDet Rådgivningen for at få hjælp og støtte.

6. Det er helt almindeligt at føle sig ked af det, flov, magtesløs eller stresset i og efter en afpresningssituation. Hold øje med, hvordan barnet eller den unge har det og opsøg eventuelt hjælp.

Kilde: Red Barnet

Artiklen blev første gang bragt på femina.dk. Dette er en redigeret version.

MestLæste