Tobias_Rahim
Musik

Tobias Rahim trækker overskrifter i udlandet: Bliver kaldt et fænomen

Af Amalie Lindeburg 20. april 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Tobias Rahim har ramt det amerikanske 'New York Times', der skriver om den "finurlige" 33-årige sanger.

Tobias Rahim har i den grad skabt sig et navn i Danmark, hvor han i 2022 blev den mest googlede person, og den 1. april optrådte han for en udsolgt Royal Arena.

Før i tiden har han forsøgt at slå igennem i udlandet, men det er først nu, hvor han ligger i toppen af de danske hitlister, at han tilsyneladende er blevet bemærket i udlandet – og så af et af verdens mest kendte medier.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I hvert fald har en journalist fra New York Times kastet sig over 'Stor mand'-sangerens historie, og skrevet en lang artikel om "fænomenet" Tobias Rahim i forbindelse med hans koncert i Royal Arena.

I artiklen kommer journalisten Alex Marshall både omkring publikums betagelse af den "finurlige" sanger, Rahims nøgenfoto-projekt, og hvordan det danske sprog også kan lyde smukt, når det bliver sunget.

Det leder samtalen hen på et muligt gennembrud i udlandet.

- Jeg elsker verden, og jeg føler virkelig en trang til at interagere med verden, men jeg elsker også at lave musik her, siger Tobias Rahim i interviewet.

Mens vi i Danmark har vænnet os til ordlyden i Rahims sange, så er der måske nogle i udlandet, der får kaffen galt i halsen eller løfter et øjenbryn, når de læser oversættelsen af albummet 'Når sjælen kaster op', der oversættes til 'When the Soul Vomits' og undrer sig over sangtitlerne, der er oversat til 'Big Man' og 'When Men Cry'.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste