Harry Styles
Musik

Harry Styles overrasker alle i mystisk video

Af Sisse Tvegaard Andersen 27. marts 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
One Direction-stjernen Harry Styles er på vej med ny musik, afslører han i mystisk video.

Der har længe været rygter om, at Harry Styles var på vej med sin første solosingle, og nu er der endelig offentliggjort en dato.

Læs også: Harry Styles er verdens pinligste bror

I lørdags viste britisk fjernsyn en reklame under programmet ”The Voice”, hvor man ser Harry gå rundt i et mørkt og tåget rum, før han åbner en dør og kigger ud i lyset. Efter et kort, men lækkert glimt af Harrys grønne øjne, dukker ordene ”7. april” frem på skærmen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det betyder altså, at der er under to uger, til vi kan høre, hvordan Harry Styles lyder uden de tre andre i One Direction!

Samtidig med tv-reklamen lagde Harry Styles tre helt hvide billeder på Instagram, hvor han ellers ikke har postet noget siden september. Måske for at symbolisere, at han starter på en frisk? Tidligere har chefen for Harry Styles’ pladeselskab være ude og sige, at Harry er gået efter en autentisk og holdbar lyd, og ifølge rygterne er han inspireret af 70’er-musik som David Bowie og Queen.

Tag testen: Hvor meget ved du om "History"-musikvideoen?

På en skala fra 1-10, hvor meget glæder du dig til at høre nyt fra Harry Styles?

I galleriet kan du se 11 gange, Harry Styles smeltede vores hjerter:

11gangeHarryStylessmeltedevoreshjerter

Harry Styles i X Factor UK
Første gang vi så ham i "X Factor"Der var ingen tvivl om, at Harry havde X Factor fra det øjeblik, han trådte ind på scenen i den britiske udgave af talentshowet. Vi var i hvert fald fans med det samme! Se hele Harrys audition her:
Foto: YouTube
Harry Styles og Lux Teasdale
Hver eneste gang han holder en babyDer er bare ikke noget mere nuttet end en lækker fyr med en baby, og Harry er heldigvis glad for børn. Her er det One Directions stylist Lou Teasdales datter Lux, der får en Harry-krammer.
Foto: All Over
Harry Styles til Brit Awards 2014
Da han var lige ved at misse en pris ved Brit Awards 2014 ...... fordi han skulle på toilettet. Vi elsker, at han er ærlig nok til at indrømme det på scenen!
Foto: All Over
Harry Styles og Abbie Robinson
Da han gav Abbie Robinson denne her gave Velgørenhed har altid haft en stor plads i Harrys hjerte, og han har flere gange mødtes med kræftsyge fans. Da han i 2015 mødte Abbie Robinson, der lider af en sjælden form for kræft, ved en One Direction-koncert i O2 Arena, forærede han hende en halskæde med et hjerte og en diamant. Nurh!
Foto: All Over
Harry Styles
Da han sov med en kæmpe bamseJa, Harry, det kan godt være, at du ligner en rockgud nu, men for os vil du altid være den cute dreng, der tog sig en lur med en kæmpe bamse ...via GIPHY
Foto: All Over
Harry Styles og hans mor Anne
Når han er sammen med sin morHarry er en ægte Mors Dreng, og vi elsker det tætte forhold han har til sin mor. Da hun blev gift i 2013, var Harry forlover og holdt en sjov og rørende tale, og han har selv udtalt, at det var noget at det mest nervepirrende, han nogensinde har gjort.
Foto: All Over
Harry Styles hjælper fan
Da han hjalp en fan på beneneUnder en shoppetur i New York blev Harry omringet af en flok fans og fotografer, og det kom til at gå lidt voldsomt for sig. En fan blev skubbet ned på jorden og slog sit ben, men heldigvis var helten Harry hurtig til at hjælpe hende op og trøste hende. Kan man være sødere? Vi tror det ikke.
Foto: All Over
Harry Styles
Da han græd over lede kommentarerHarry er en følsom fyr, og det kunne man blandt andet se i dokumentaren "One Direction: A Year in the Making", hvor Harry ikke kunne holde tårerne tilbage, da han skulle fortælle om de lede kommentarer, han fik efter en mindre god optræden i "X Factor"-showet. Vi var vist ikke de eneste, der var klar til at springe på et fly til London for at trøste ham.
Foto: All Over
Harry Styles
Da han crashede en fødselsdagsfestHvor vildt ville det lige være, hvis Harry Styles dukkede op til din fødselsdag? Den drøm blev til virkelighed for en pige ved navn Melina, da Harry Styles tilfældigvis joinede hendes fødselsdagsfrokost på restauranten Ysabel i Los Angeles. Melina og hendes veninder sørgede naturligvis for at få taget et gruppefoto. Vi er kun lidt misundelige.
Foto: All Over
Harry Styles donerer hår
Da han donerede sit hår til velgørenhedVi var mange, der fik et chok, da Harry tidligere i år klippede det lange, lækre hår helt kort, og vi er stadig ikke helt overbevist om, at det korte hår er lige så lækkert til ham. Men da vi fandt ud af, at han havde doneret sit hår til velgørenhed, tog det os sådan cirka 0 sekunder at tilgive ham.
Foto: Instagram
Harry Styles og Louis Tomlinson
Da han gav Louis det her kram ...... efter One Directions sidste koncert før pausen. Årh, 1D, vi savner jer!
Foto: All Over

MestLæste