Kendte

Vennebog: 18 spørgsmål til Talia Bro

Af Josephine Sjelhøj 17. januar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @taliaxbro
Talia Bro har været på besøg i Vi Unges vennebog. Find ud af, hvad hun aldrig forlader hjemmet uden, og hvad hun (måske) bruger lidt for meget tid på.

Den danske TikTok’er Talia Bro deler dagligt ud af sine allerbedste råd til skolen med sine 100.000+ følgere på den populære platform.

Samtidig giver hun guider til, hvordan man finder sin helt egen “aesthetic” med de sprødeste modetips, som kan give enhver garderobe lidt mere kant.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bliv klogere på den seje TikTok’er herunder, hvor hun blandt andet fortæller om sin allerdårligste vane og hvordan hun mener, at verden kunne blive et bedre sted.

Navn: Talia Bro.

Mine venner og veninder kalder mig: Tali-pigen, Tali.

Alder: 20 år.

Stjernetegn: Tvilling.

Livret: Jeg kunne spise veganske cheeseburgere hver dag!

Tre ord, der beskriver mig: Nysgerrig, dedikeret og ærlig.

Jeg forlader aldrig mit hjem uden: Mine AirPods, en miniparfume og ekstra eyeliner.

Folk tror ofte, at jeg … men det passer ikke: Kun går op i skole, fordi jeg havde et “højere” gennemsnit i gymnasiet, men jeg har ekstremt mange interesser. Jeg elsker bare at dedikere mig til ting, som jeg laver, så man kan nemt tro, at når jeg giver tips til skole, så er det, fordi jeg vil folk det bedste. Så kan folk få et meget ensidigt indblik i mig.

Jeg bruger for meget tid på: Min interesse for sneakers og at lave shopping-videoer på TikTok.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: Min yndlingsfilm er ”Amélie fra Montmartre”, og min yndlingsserie er ”Breaking Bad”.

Jeg vil gerne blive bedre til: At snakke fransk og planlægge min tid bedre.

Det gør mig stolt, når: Jeg får gjort det, som jeg sætter mig for.

En god ven for mig er en…: Der er ærlig og kan finde ud af at kommunikere/snakke om ting, så vi ikke bliver uvenner over små ting.

Verden ville være et bedre sted, hvis…: Folk kunne værdsætte hinandens succeser og værdsætte hinandens styrker.

Min bedste vane: Jeg drikker vand hver eneste morgen, før jeg gør noget andet!

Min dårligste vane: Jeg glemmer altid at tage min mascara ordentligt af om aftenen.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: Spiste ristede løg som var det popcorn, fordi jeg syntes, det var så lækkert.

Mit højeste ønske er: At leve et liv, hvor jeg er glad, hvor jeg føler mig tilpas i min krop og laver de ting, som skaber mening i mit liv!

Læs mere om