Kendte

Vennebog: 18 spørgsmål til Malte Ebert

Af Nikita Hoffmann Andersen 31. januar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Universal Music
Verden ville være et bedre sted, hvis den var styret af kvinder. Period. I hvert fald hvis det stod til Malte Ebert, som har udfyldt vores vennebog.

Den 27-årige danske sanger og sangskriver Malte Ebert slog igennem under aliasset Gulddreng i 2016 – her husker du ham nok for hits som “Model” og “Se mig nu” – og i 2018 var han klar til at udgive musik i eget navn. Senest har han medvirket i tv-programmet “Toppen af poppen” og udgivet sangen “Mine Venner Er Sindssyge”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Navn: Malte Ebert.

Mine venner kalder mig: Maltazar eller Zeus.

Alder: 27 år.

Stjernetegn: Krebs.

Livret: Sushi eller smørrebrød (fordi det skal være noget, man bliver mindst træt af, hvis man skulle leve af det resten af livet, og der er så mange subgenrer inden for begge kategorier).

Tre ord, der beskriver mig: Skør, jysk, impulsiv.

Jeg forlader aldrig mit hjem uden: Tøj.

Folk tror ofte, at … men det passer ikke: Michael Laudrup er min far ... Eller hvad?

Jeg bruger for meget tid på: Min telefon.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: ”Ringenes Herre.”

Jeg vil gerne blive bedre til: Golf.

Det gør mig stolt, når: Jeg møder folk, der fortæller, at min musik betyder noget for dem.

En god ven for mig er en …: Man kan være sig selv sammen med.

Verden ville være et bedre sted, hvis …: Den var styret af kvinder.

Min bedste vane: Er at hjælpe andre.

Min dårligste vane: At jeg mister ting konstant.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: Fik så gode karakterer i 9. klasse.

Mit højeste ønske er: At vi løser klimaproblemer, hungersnød og fattigdom. Og at Vejle vinder Superligaen.

Læs mere om

MestLæste