Ericka Jayne
Kendte

Vennebog: 18 spørgsmål til Ericka Jane

Af Josephine Sjelhøj 25. marts 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: PR
Hvad er den største succes i livet? Når man laver det, man har drømt om, siden man var lille. Goals! Ericka Jane har udfyldt Vi Unges vennebog, og du kan læse alle hendes svar lige her.

26-årige Ericka Jane har taget Danmark med storm med hitsingler som ”I Say Stupid Things”, som du helt sikkert har skrålet med på. Senest har hun udgivet sangen “Strangers In the Night”, og lige nu gør hun sig klar til at optræde i Vega senere på året.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ericka har udfyldt Vi Unges vennebog, hvor hun blandt andet afslører, hvad hun bruger for meget tid på, og hvad hendes allerhøjeste ønske er.

Navn: Ericka Jane.

Mine venner og veninder kalder mig: Ericka, E, Jane.

Alder: 26 år.

Stjernetegn: Krebs.

Livret: Det svinger altid, men lasagne er en god klassiker, jeg aldrig bliver rigtig træt af.

Tre ord, der beskriver mig: Drømmende, impulsiv og følsom.

Jeg forlader aldrig mit hjem uden: At være sikker på, at jeg har nok tøj på, for jeg hader at fryse. Og så selvfølgelig heller aldrig uden min telefon. Den bruger jeg til alt!

Folk tror ofte, at jeg… men det passer ikke: Enten er god til at lave mad eller er mega-ryddelig. Jeg bruger for meget tid på: TikTok og YouTube.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: Af serier har jeg en stor kærlighed til ”Twin Peaks” og ”Breaking Bad”.

Jeg vil gerne blive bedre til: Jeg føler, at jeg er blevet meget bedre det seneste år, men det ville ikke skade at blive mere struktureret.

Det gør mig stolt, når: Jeg tænker på, at jeg lever det liv, jeg drømte om, da jeg var lille. Jeg bor i København, har en sød kæreste, en spraglet garderobe, lever af at optræde og at lave musik.

En god ven for mig er en …: Man kan være 110 % sig selv med, og som ikke dømmer dig. En, som man kan lave alt og ingenting med. Og en, som du altid kan gå til og føles lige så tæt med, selv om man ikke har set hinanden i noget tid.

Verden ville være et bedre sted, hvis …: Vi var bedre til at acceptere hinandens forskelle og var mere nysgerrige på hinanden.

Min bedste vane: At jeg lige giver mig selv et kompliment, når jeg kigger mig selv i spejlet, inden jeg går ud ad døren.

Min dårligste vane: At jeg kigger på min telefon som det første og sidste hver dag.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: Havde så travlt med at blive voksen.

Mit højeste ønske er: At vi får mere fred i verden, og at jeg fortsat kan få lov til at leve af at lave musik, til jeg ikke gider det mere.

Læs mere om

MestLæste