Kendte

Tom Holland og Zendaya klar til næste skridt

Klara Hauberg Hansen 25. november 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Scanpix
For et år siden kunne stjerneparret efter længere tids rygter endelig bekræfte deres forhold, og meget tyder på, parret fortsat er klar på en fremtid sammen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lige siden 2017 svirrede rygterne om, at skuespiller Tom Holland, 26, og Zendaya, 26, skulle have fundet melodien sammen, efter de begge medvirkede i filmen “Spiderman: Homecoming”.

Men det var altså først, da der blev delt en række billeder af parret, der ikke kunne holde læberne fra hinanden sidste sommer, at de to indrømmede, at de dannede par.

Kort efter bekræftelsen lød det dog, at en af årsagerne til, at parret havde holdt deres romance for sig selv i så mange år var, at de var blevet forbudt at date under indspilningerne.

Det overholdt de to dog ikke, og i dag, et år efter parret kunne bekræfte deres forhold, er de to fortsat smaskforelskede.

– De er begge klar til at slå sig ned, og de planlægger helt sikkert en fremtid sammen, lyder det fra en kilde tæt på parret til US Weekly.

Meget tyder altså på, at trods både “Euphoria”-stjernen og Tom Holland gerne holder tæt om deres romance, så står de to fortsat stærkt.

Om der er både børn og giftemål på tapetet, ja, det holder parret altså endnu for sig selv.

Artiklen blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version.

MestLæste