Kendte

Superfan scorer sit idol

Af Stine Kærsgaard 20. januar 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det tog hende flere år at få hans opmærksomhed …

OMG, efter vi hørte det her, har vi fået troen tilbage, for måske ER det faktisk muligt at score sit idol – det er i hvert fald sket for en pige ved navn Danielle Caesar, som nu er kærester med skuespilleren Jake T. Austin, som vi blandt andet kender fra tv-serien ”Magi på Waverly Place”, som har kørt på Disney Channel.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Er det her verdens vildeste fan-tattoo?

Danielle blev allerede vild med Jake tilbage i 2009, men det var først to år efter, at hun fik mulighed for at møde ham IRL i forbindelse med, at Jake skrev autografer i New York. Herefter skrev Danielle en kommentar til et af Jakes billeder: ”Dit smil er så sødt @JakeTAustin”, der blev efterfulgt af mange flere tweets fra Danielle til Austin.

Det er ret sandsynligt, at Jake så begyndte at følge Danielle tilbage – også selv om han har 3.6 millioner følgere – og det må næsten betyde, at Danielle på en eller anden måde har gjort et indtryk på ham trods den store mængde af fans.

Læs også: Kylie Jenner overfaldet af fan

Her fem år efter er de to nu sammen, og for tre uger siden delte Jake et romantisk billede, hvor de to kysser, og til billedet skrev han: ”Jeg er vild med hende”. Danielle har også postet et billede af hende og Jake med teksten: ”Alle kærlighedshistorier er smukke, men vores er min favorit”.

Det er så vildt og sødt på samme tid. Der er håb for os alle!

Se her, hvilke vildt seje ting, som stjernerne har gjort for deres fans:

10VILDTsejetingstjernernehargjortforderesfans

I 2013 brugte Harry en af sine fridage på at købe pizza for over 15.000 kroner, som han delte ud til hjemløse i Los Angeles. Hvor er det bare sejt gjort!
All Over
Miley har brugt hele det sidste år på udelukkende at gøre megaseje ting for sine fans. Først tog hun sin ven og fan, den hjemløse Jesse, med til VMA for at sætte fokus på hjemløshed, og lige nu samarbejder hun med Instagram om at fortælle hendes fans’ historier om transseksualitet.
All Over
Har du ikke set videoen af Macklemore, Ryan Lewis, Madonna og Queen Latifah, der sørger for, at 33 homoseksuelle par og fans bliver gift midt under Grammy Awards, skal du helt klart gøre det! Så sejt.
All Over
Da 1D-stjernen hørte om toårige Ruby Young, der kæmpede med børnesygdommen neuroblastom, startede han en kampagne for at indsamle 500.000 dollars til hende, så hun kunne få den nødvendige behandling.
All Over
Til Halloween mødte Emma Watson en niårig dreng i New York, som var klædt ud som Harry Potter, og han fik en helt særlig oplevelse. ”Undskyld mig, er du Harry Potter”, spurgte Emma drengen, som fik fremstammet et ja. ”Det er fantastisk, for jeg er Hermione Granger, og vi er bedste venner”, sagde hun så og gav ham et stort kram. Årh!
All Over
På Emmas og Andrews skilte står der:- Vi har lige fundet ud af, at der er paparazzier uden for den restaurant, vi spiser på. Så hvorfor ikke bruge den her mulighed til at sætte fokus på organisationer, der har brug for og fortjener det.
All Over
Justin fløj seksårige Avalanna, der var syg af kræft, til New York for at møde ham, og Justin sørgede for hende i flere omgange. Desværre døde den seje pige af sygdommen, hvilket fik Justin til at græde i et interview. Åh…
All Over
En døende fan spurgte Ed Sheeran, om han ville giftes, og han var så sød at sige ja, og han har også sendt hende flere søde videobeskeder.
All Over
Det er næsten umuligt at vælge imellem alle de fantastiske ting, Taylor Swift har gjort, for hun gør næsten en ny ting for sine fans hver eneste dag. Hun skriver gode råd til dem på sociale medier, inviterer sine fans hjem til sig selv til hyggedage, giver dem julegaver, betaler for syge fans’ behandlinger, flyver dem rundt til koncerter og meget, meget mere. Så sejt!
All Over
Tre Selena Gomez-fans var taget hele vejen fra Brasilien for at møde hende, og det skulle de selvfølgelig belønnes for. Så selv om Selena flygtede ud af lufthavnen for at slippe af med paparazzier, sørgede hun for, at de kom ind i hendes bil og kørte en tur med hende.
All Over

MestLæste