Kendte

Sukkerchok om deres nye album, stiltips og Simone

Af Line Thamawat 27. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I forbindelse med Sukkerchoks nye album ”De 1000 Drømmes Nat” har vi mød de tre piger til en rigtig tøsesnak om alt fra musik til hårprodukter.

Hvilken sang er jeres yndlingssang? Både af jeres egne og af andres?
Kat: - Haha, det er så nederen at sige en af sine egne sange, ikke? Det er lidt kikset… Men min yndlingssang lige nu er Mariah Careys "Hate You". Men ellers kan jeg godt lide et at vores egne nummer, der hedder "Andre Piger".

Marlene: - Fra vores eget album er det "Forført". Den er meget lige til kanten med teksten. Den er lidt fræk, og så er det en up-tempo sang, som man bliver i godt humør af. Og af andres sange så kan jeg godt lide den der fodboldsang "Waka Waka", som Shakira har lavet.

Simone: - På pladen kan jeg godt lide det nummer, der hedder "Nat Villavej"- den er sådan lidt Kim Larsen-agtig, men samtidig også lidt dance-agtig. Derudover hører jeg rigtigt meget Linkin Parks nye album "A Thousand Suns" - det er rigtig, rigtig smukt.

Hvem er jeres stilikon?
Kat: - Jeg kan supergodt lide Sarah Jessica Parker. Hun er god i både kjoler og jeans.

Marlene: - Jeg har ikke sådan én speciel, som jeg følger og tænker "Øj". Jeg går ret meget ud fra, hvad jeg selv kan lide, og synes er fedt. Og når det så er sagt, så er det jo, at jeg nogle gange kigger på Lene Nystrøm. Hun har nogle fede ting i sit klædeskab, og Pernille Rosendahl har også nogle fede ting. De er sådan lidt to yderligheder fra det helt stilrene til det funky.

Simone: - Jeg synes, at Kan Von D er ret fantastisk. Hun har det der ugly/beautiful, som jeg synes, er ret fedt. Jeg har selv været punker, da jeg var yngre, så jeg synes, at de der elementer, hun har, er skønne. Jeg kan også godt lide noget lidt diva-agtigt lidt a la Mariah Carey.

Har I et stiltip til Vi Unges læsere?
Kat: - Ens hår siger en del om, hvem man er, så det er godt at pleje det. Der kan det godt betale sig at investere i nogle gode produkter, som for eksempel ghd. Vi sætter jo hår hele tiden, og ens hår bliver altså hurtigt slidt, hvis man ikke passer på det. Og negle! De er jo ens visitkort! Jeg går rigtig meget op i det med neglene, og får mine lavet med en masse Swarowski-sten og sådan noget. Jeg elsker, når der er noget bling.

Marlene: - En ting, jeg selv har lært, er, at alle de der basic-ting man har i sit klædeskab, som for eksempel et pencilskirt, en lille sort kjole og sådan, det kan man godt bruge lidt penge på, fordi man går med det hele tiden. Og så kan man supplere og følge moden med ting fra for eksempel Topshop og Vero Moda. Og så selvfølgelig en masse accessories.

Simone: - Det er enormt vigtigt, at man husker, at det er en selv, der skal bære tøjet. Man skal være den, man er. Man skal ikke nødvendigvis gå i noget, bare fordi Lady Gaga gik i det i sidste uge. Man skal være sig selv, og man skal huske, at man skal føle sig godt tilpas i det tøj, man har på.

Sukkerchok Simone
Simone er jo ny i gruppen, hvordan er det at have et nyt medlem?
- Det er dejligt. Det er lidt som om, at det er mere fuldendt nu. Nu har vi kørt kun os to i et stykke tid og med en afløser, som vi vidste, at vi ikke skulle beholde, så det er dejligt, at vi har fået Simone.

Og Simone hvordan er det, at være hende den nye?
- Det er sjovt, det er rigtigt fedt. Vi arbejder ret intenst, så nogle gange kan det godt være sværere end andre gange at følge med, men jeg synes, at Kat og Marlene er gode til at følge op på mig og ligesom få mig med. Og samle de tråde op, som jeg ikke selv har fanget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.



MegetMere