Kendte

Selena Gomez - Jeg synger om Justin Bieber

Af Benedikte Brix 21. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
På Selena Gomez’ nye album vil hun dele ud af sine hjertesorger efter bruddet med Justin Bieber.

Jelena blev fornylig fortid, da Justin Bieber og Selena Gomez slog op efter to års on/off-kæresterier.

Det har taget hårdt på Selena, der nu afslører, at hun har dokumenteret parrets brud i sangene på hendes næste album.

Og hun glæder sig til at dele hjertesorgerne med sine fans.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- For mig var det faktisk interessant at se, at der skete en stor forandring for mig midt i indspilningerne af mit nye album, og det var fantastisk at se, hvordan jeg overførte det til musik, for det har jeg aldrig gjort før, og det er rigtig godt, fortæller Selena Gomez til MTV News.

Læs også: Er Selena Gomez og Josh Hutcherson et nyt par?

Hun bekræfter, at den "store forandring" både handler om hendes personlige og professionelle liv.

- Gennem "Spring Breakers" (en film, som Selena spillede med i sidste år, red.) og alt det andet, jeg har oplevet det sidste år, vil det være interessant at få mine fans til at vide alt det, jeg er gået igennem, gennem musik.

På den måde kan alle følge med i Selenas hjertesorger - og måske endda finde ud af, hvad der i virkeligheden skete mellem hende og Justin Bieber - bare ved at lytte til sangerindens nye sange, når albummet kommer ud i marts.

Læs også: Rygte - Selena Gomez dater ny fyr

- Jeg tror, at jo ældre, jeg bliver, jo mere afslappet bliver jeg omkring at dele mine historier så meget, jeg kan, så jeg har det rigtig sjovt, siger Selena Gomez.

Hvor meget, tror I, Selenas nye sange vil afsløre om Justin?