Kendte

Se første billede af Justin Bieber efter ansigtslammelse

Af Klara Hauberg Hansen 27. juni 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Det lader i sandhed til, at det fortsat går den rette vej for hitmageren, der tidligere på måneden blev ramt af det sjældne syndrom Ramsay Hunt.

Det kom som et chok, da den 28-årige verdensstjerne Justin Bieber få timer før sin koncert i Toronto tidligere på måneden pludseligt aflyste.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kort tid efter afslørede han, det skyldtes en pludselig lammelse i hans ene side af ansigtet.

I en længere story på sin Instagram kunne stjernen siden forklare, hvordan han var blevet ramt af det bizarre syndrom Ramsay Hunt, der altså medførte, at han ikke kunne bevæge hele den ene side af ansigtet.

Både Bieber og hans hustru, Hailey Bieber, har dog ad flere omgange forsikret, at det går den ”rette vej”, og at det trods den ”skræmmende oplevelse” bliver bedre ”hver dag”.

Faktisk lader det lige nu til at gå så godt for popsangeren, at han for nylig blev spottet komme hjem til Los Angeles sammen med sin modelhustru, Hailey Bieber, efter at have nydt den seneste tid på en privat ø på Bahamas.

De to ankom til lufthavnen med et privatfly, og kort efter fik de to et lift af en lufthavnsmedarbejder sammen med al deres bagage.

Det viser billeder Daily Mail kan bringe.

På billederne kan popstjernen ses med en hvid hoodie, solbriller og pink joggingbukser.

Og trods Biebers ellers lidt nedadvendte mundvige på billederne tog den seks timer lange transporttid ikke modet fra parret, der efter ankomsten valgte at drage til Sushi Park i West Hollywood, hvor de fik sig en frokost, inden turen atter gik hjemad.

De nye billeder af Bieber kommer i kølvandet på, at han i forrige uge besluttede at aflyse resten af hans ni ”Justice World Tour”-shows i USA.

Popsangeren står dog fortsat til at skulle dukke op til Smukfest i Skanderborg i august til trods for hans nylige aflysninger.

Festivalen har også selv tidligere udtalt, at de ikke har talt med stjernen, men at de stadig forventer, han dukker op den 3. august i bøgeskoven.

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.

Læs mere om

MestLæste