Se billederne: Vanessa Hudgens genintroducerer en ægte 00-bikini-accessory
Hvis man følger Vanessa Hudgens på Instagram, er man ikke i tvivl om, at hun pt ferierer på Filippinerne.
Men selvom hun er i østaten for at filme en dokumentar, hvilket hun er selvskreven til eftersom hun er halvt filippiner, så er der tilsyneladende alligevel tid til at dase lidt i det hvide sand ved det turkisfarvede hav.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Og det gør Hudgens altså med stil at dømme efter hendes seneste Insta-dumps.
Her ser vi nemlig Hudgens i en leopard-og-blomstermønstret bikini som hun har tilsat en accessory, vi nær havde glemt eksisterede. Den har nemlig ikke været fremme i over 20 år, siden letpåklædte popstjerner yndede at bruge den som pynt over deres bare maver til diverse, stort opsatte sceneshows.
Vi taler naturligvis om den notoriske body chain, altså en form for halssmykke, der i stedet for at lukke om halsen spændes fra hals, mellem bysterne og lukkes omkring torsoen, så hele kroppen er indhyllet i bling.
Og Hudgens stoppede ikke sit Y2K-accessory-trip med kropskæden. Nej, et swipe i galleriet viste, at hun også har genintroduceret tørklædet om hovedet, som alle, der voksede op omkring nullerne bedst husker som *den ultimative accessory*, men som ultimativt fik de fleste (hvis altså ikke man var Christina Aguilera eller Hillary Duff) til at ligne en vaskekone-in-spe.
Ikke desto mindre lykkedes det for Vanessa Hudgens at rocke tørklædet tilsat bikini – og ikke mindst solbriller med lyserødt stel og en lang navlering.
Med andre ord: hvis vi skal tro Vanessa Hudgens forudsigelse fra det fjerne Øst, så er vi altså stadig langt fra færdige med at hylde (eller gå i) alt det, der definerede årene 1998 – 2009.
Artikel blev første gang bragt på ELLE. Dette er en redigeret version.