Kendte

Sådan ærer ”Descendants 3” skuespilleren Cameron Boyce

Af Selina Sander Jensen 12. juli 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I sidste uge døde den kun 20-årige ”Descandants”-skuespiller Cameron Boyce. Nu har Disney besluttet, at de vil ære ham i forbindelse med den kommende ”Descandants 3”-film.

Det kom som et chok, da Disney-skuespilleren Cameron Boyce i sidste uge døde af et epileptisk anfald, og nu har Disney valgt at ære ham på en helt særlig måde.

Cameron har blandt andet spillet med i både ”Descendants” 1 og 2, og nu har Disney meldt ud, at de vil ære ham og hans minde i forbindelse med premieren på den kommende ”Descendants 3”, som han også nåede at spille med i.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Disney har valgt at aflyse deres premiere-event med rød løber, som skulle have været holdt den 22. juli i Los Angeles i forbindelse med den nye film. I stedet for har de besluttet, at de vil donere pengene (i Camerons navn) til den velgørende organisation The Thirst Company, som stod Camerons hjerte meget nært.

”Descendants 3” har premiere på Disney Channel den 2. august, og bliver dedikeret til Cameron, som spiller rollen som Carlos i filmen.

Læs mere om