A$AP Rocky and Rihanna
Kendte

Rihannas og A$AP Rocky offentliggør søns navn efter et år

Kicki Bengtsen 11. maj 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: MEGA
Sønnen fylder et år om få dage, men det er først nu, de offentliggør navnet.

Han fylder et år om blot få dage, men alligevel har ingen i offentligheden anet, hvad Rihannas og A$AP Rockys lille søn hedder.

Men det er nu kommet frem.

Daily Mail er nemlig kommet i besiddelse af fødselsattesten, og den afslører, at kendissønnen er opkaldt efter en helt særlig person.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Han hedder nemlig RZA Athelston, ligesom rapperen RZA, der er lederen af den ikoniske hiphop-gruppe Wu-Tang Clan.

Rihannas og A$AP Rockys søn kom til verden den 13. maj 2022.

Det var dog først flere måneder efter fødslen, at kendisparret viste sønnen frem til deres fans for første gang.

I februar afslørede Rihanna, at hun er gravid på ny.

Her dukkede hun nemlig op til sin Super Bowl-optræden med en opsigtsvækkende rund mave, og hun bekræftede efterfølgende, at der var tale om en babybule.

Dermed skal RZA Athelston altså være storebror i den nærmeste fremtid.

Det vides dog ikke, hvornår dette sker, da hverken Rihanna eller A$AP Rocky har udtalt sig om, hvornår sangerinden er sat til at føde.

Denne artikel blev første gang bragt på SE og HØR. Dette er en redigeret version.

MestLæste