Kendte

Rihanna: Musikken hjalp mig gennem krisen

Af Sisse Andersen 20. juni 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hun blev slået af kæresten, jagtet af sladderbladene og følte, at alle folk havde ondt af hende. Nu har Rihanna lært at være ligeglad med alle andre end sig selv!

Fra 2008 til i dag er Rihanna gået fra at være solskinspigen fra Barbados til at være sladderpressens yndlingsoffer nummer 1.

- Det føltes, som om jeg gik i seng som Rihanna og vågnede op som Britney Spears, har hun selv forklaret om den periode, der startede en februaraften i Los Angeles, hvor et skænderi mellem hende og kæresten Chris Brown endte med, at han slog hende, bed hende i øret og holdt hende så fast, at hun havde svært ved at få vejret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg anede ikke, hvordan det ville ende. Jeg kunne slet ikke genkende ham. Det var helt klart ikke den samme person, der havde sagt, at han elskede mig, siger hun.

Rihanna og Chris prøvede faktisk at få deres forhold til at fungere efter det. Men der gik kun kort tid, før Rihanna slog op.

- Til sidst foragtede jeg ham bare. Alt, hvad han gjorde, irriterede mig. Men det virkelige »wakeup-call« var, da jeg kom til at tænke på, at det, at jeg stadig var sammen med ham, kunne have en indflydelse på andre piger med en voldelig kæreste. Tænk, hvis en pige blev banket eller ligefrem slået ihjel på grund af min beslutning, har hun sagt til det amerikanske program »20/20«. Men hvad gør man, når man lige har slået op med sin kæreste og helst bare vil være i fred, mens paparazzi-fotograferne står på lur og alle har travlt med at synes, det er synd for en? Rihanna lukkede sig inde i et musikstudie.

- Studiet var det eneste sted, jeg kunne være i fred. Udenfor var det ét stort mediekaos, men derinde følte jeg mig beskyttet. Der var ingen, der dømte mig, ingen kameraer og ingen, der havde ondt af mig. At være i studiet var min form for terapi, har hun fortalt.

Musikken har hendes terapi
- Jeg har det bedre end nogensinde før. Nogle gange skal man igennem nogle frygtelige ting for at udvikle sig som person. Og de sidste mange måneder har lært mig at være ligeglad med, hvad andre synes om mig. Ligemeget hvad du gør, vil der altid være nogen, der sladrer om dig. Jeg er bare mig selv, jeg lever mit liv og laver min musik. Alt andet er ligegyldigt.

Nu hvor Rihanna og Chris Brown er fortid, er der selvfølgelig masser af rygter om, hvem hun dater nu. Blandt andet skulle hun have hooket op med Tristan Wilds fra »90210« og med rapperen Drake. Men Rihanna kan kun grine af rygterne.

- Tristan er bare slet ikke min type. Det er rigtigt, at jeg har festet sammen med Drake, men der er altså ingenting imellem os.

Rihannas råd til dem, der bliver banket af kæresten:
- Du bliver nødt til at glemme, at du elsker din kæreste. F... kærligheden! Se på situationen, som om du var en tredje person, der står udenfor og kigger på situationen. Og tag så din beslutning.

MestLæste