Kendte

One Direction får Scooby Doo-bilen som tourbus

Af Benedikte Brix 22. april 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvilket køretøj vil drengene fra One Direction allerhelst turnere rundt i? Kassevognen fra Scooby Doo-tegnefilmene! Se den her.

Harry Styles, Liam Payne, Louis Tomlinson, Niall Horan og Zayn Malik har brugt 70.000 pund (610.855 kroner) på deres nye tourbus.

De vil nemlig gerne have, at One Direction skal turnere rundt i en kopi af den bil, som Scooby Doo og Mysteriebanden bruger i de populære tegnefilm!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Tjener One Direction for mange penge?

- Drengene elsker tegnefilm, og "Scooby Doo" er en kultklassiker, fortæller en insider til avisen Daily Mirror.

- De vil gerne gøre noget specielt, inden deres turné i USA, og derfor besluttede de at få lavet en speciel tourbus. De er helt desperate efter at få den fragtet over til Amerika, så de kan bruge den på turnéen.

Læs også: One Direction - Her er vores favorit-apps

Scooby Doo-tegnefilmene er meget populære i USA, så kassevognen skal nok blive et hit hos de amerikanske Directioners - og deres mødre. Desværre er det ikke sikkert, drengene får lov at tage den med - det er nemlig managementet, der har det sidste ord.

- Hvis managementet beslutter, at det er for dyrt og upraktisk, vil de bare beholde den som et sjovt køretøj, der kan bruges fra by til by i Storbritannien, fortæller kilden.

Læs også: Går Harry Styles fra One Direction solo?

Vi håber, Harry, Louis, Liam, Niall og Zayn får lov at tage deres nye tourbus med, når nu de har brugt så mange penge på den. En af grundene til, at bussen er så dyr, er, at drengene har fået installeret en stor plasmaskærm og fem spillekonsoller - og så er der selvfølgelig et stort "1D"-logo på siden.

Hvordan skulle din tourbus se ud, hvis du skulle have en?

one direction, tourbus, bil, kassevogn, turné, scoobydoo, scooby doo, tegnefilm

Her er tegnefilmsbilen blevet genskabt i en Scooby Doo-spillefilm.

MestLæste