Kendte

Mobning var skyld I Demi Lovatos bulimi

Af Sarah-Sofie Boussnina 23. april 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Demi Lovato fortæller her, hvordan det hele startede med hendes bulimi.

Den 20-årige Disney-stjerne Demi Lovato, som i 2010 blev indlagt på rehab på grund af hendes spiseforstyrrelse og depression, mener at hendes problemer startede, da hun var 12 år gammel og var offer for mobning.

- De kaldte mig en luder og sagde, at jeg var fed og grim, jeg skulle ikke have lyttet til dem, men det gjorde jeg, og det gjorde ondt. Jeg troede, at det måske var, fordi jeg var tyk, at jeg ingen venner havde, siger Demi Lovato.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For at løse problemerne begyndte Demi Lovato at kaste op og tabte mere end 10 kg i løbet af seks måneder og kom ned på en vægt på 40 kg.

- Min mor var bekymret for mig, men fordi jeg gennemgik puberteten og voksede, troede min mor, at det var derfor, jeg tabte mig.

Men da det ikke gjorde Demi Lovato glad at tabe sig, begyndte hun at gøre skade på sig selv, i håb om, at det ville tage smerten væk fra hende.

-Jeg begyndte at skære mig selv i håndledet, da folk begyndte at se det, begyndte jeg med at gøre det steder, de ikke ville kunne se. Når du har det så skidt indeni, så ved du ikke, hvad der ellers er at gøre, siger Demi til Fabulous Magazine.

Læs også: Justin Bieber - Jeg vil bare gerne have at Selena er glad

MestLæste