Kendte

"LUDO" fra Talent 09

Af Katrine Lund, Foto: DR 18. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I aften ruller andet afsnit af Talent 09 over skærmen. Vi har fået os en snak med Ludo fra sidste uges liveshow, om hvordan det at være med i Talent 09.

Hvad var den største oplevelse i Talent 09?
- Den største oplevelse er helt klart at få lov til at spille et nummer, man selv har skrevet, foran over en million mennesker! Og så den flotte, røde lagkage, som var vores scene, den var vi meget glade for.

Hvad synes I om dommerne?
- Hella er utrolig sød og dejlig, helt som man regner med, når man ser hende på tv. Sådan lidt veninde/mor-agtig. Hun kan nok ikke lide, at man kalder hende mor-agtig, haha. Nikolaj er cool, svær at imponere, men meget professionel. Jokeren overraskede lidt ved slet ikke at være så streng, som man skulle tro. Vi havde da ikke regnet med, at han kunne lide vores søde kærlighedssange.

Var det hårdt ikke at gå videre?
- På en måde var det da hårdt lige på det tidspunkt, vi fik det af vide, men vi har fået utrolig meget opbakning siden, og der sker en hel masse, så vi er sikre på, at det ikke er det sidste, I hører til "Søde, søde Jakob".

Hvordan er det lige pludselig at være kendt? [faktaBox]
- Kendt og kendt er vel så meget sagt, men jo, vi har fået masser af fanmails og breve, og vi har skrevet autografer og fået taget en masse billeder. Og det er bare en utrolig lækker følelse, at der er så mange, der kan lide, det vi laver! Skønt, skønt.

Kommer vi til at høre mere til jer i fremtiden?
- Det er heeeeelt sikkert. Vi har fået et STORT spark i den rigtige retning, og vi har masser af blod på tanden! Så hold øje på www.myspace.com/ludohits eller på Facebook gruppen LUDO, hvor vi holder jer opdateret, om hvad vi går og laver.

MegetMere