Lizzo om bodyshaming ”Hvad hvis jeg bare er tyk”
Kendte

Lizzo om bodyshaming: ”Hvad hvis jeg bare er tyk?”

Af Josephine Sjelhøj 13. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lizzo er træt af at høre sundhedsråd fra fremmede på internettet, som mener, at hendes krop burde se anderledes ud. I en ny TikTok-video minder sangeren sine følgere om, at alle ikke behøver at se ens ud.

Hvis der er en ting, Lizzo er træt af, så er det at få sundhedsråd fra personer, hun ikke kender.

I en række TikTok-videoer taler den seje stjerne om, hvordan bodyshaming påvirker hende, og fortæller samtidig, at man ikke behøver at være tynd for at være sund.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I en af videoerne fortæller Lizzo, at der er mange mennesker, der oplever, at de ikke kan tabe sig, selvom de træner og spiser sundt – og det behøver de heller ikke. Sund betyder nemlig ikke, at man har en bestemt kropstype.

Hun siger samtidig, at det gør mere skade end gavn, når falske sundhedseksperter giver ”gode råd” til, hvad man ellers kan gøre for at blive tynd, og hvor nedværdigende det er, når de giver diagnoser, selvom de slet ikke kender hinanden.

- Hvad hvis jeg bare er tyk? Hvad hvis det her bare er min krop? Det er ikke alle kroppe, der er designet til at være slanke og have en six-pack, siger Lizzo i videoen, mens hun minder sine følgere om, at det er skadende at forvente, man skal have en bestemt kropstype for at være sund.

LÆS OGSÅ: 20 Lizzo-citater, der vil få dig til at elske dig selv lidt mere

Selvom sangeren fortalte, hvor meget bodyshaming påvirker folk, var der alligevel en bruger, der efterlod negative kommentarer, der prøvede at overbevise hende om, at alle kunne få en tynd krop, ”hvis bare de havde lyst”. Det forkerte og farlige statement fik Lizzo til at reagere i en ny video, hvor hun fortæller personen, hvilke konsekvenser kommentaren kan have.

- Det er folk som dig, der får andre til at have det forfærdeligt, bare fordi de eksisterer, siger Lizzo i videoen.

LÆS OGSÅ: Populær eftermiddagssnack går viralt på TikTok - få opskriften af Lizzo her

Stjernen fortæller også, at hun drømmer om en verden, hvor man ikke bliver behandlet på en bestemt måde baseret på ens kropstype. Hun minder samtidig alle om, at man skal sætte pris på sin krop uanset, hvordan den ser ud – den er nemlig perfekt, præcis som den er.

Hvis du har brug for endnu mere Lizzo i dit liv, så skynd dig ind på TikTok og giv hende et follow. Den populære superstjerne poster dagligt sjove, inspirerende og lærerige videoer, der vil give din FYP et frisk pust. Du kan finde hendes profil her.

Du kan se en af videoerne lige her:

 

Læs mere om