Kendte

Lasse Skriver: ”Jeg føler mig ensom”

Af Josephine Sjelhøj 21. september 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Elisabeth Eibye
Sangeren fortæller ærligt om ensomhed i en ny podcast.

Lasse Skriver har haft travlt siden han i årets begyndelse deltog i ”X Factor”.

På ingen tid gik han fra at være en anonym tømrer til en fremadstormende musiker med hitsingler og koncerter rundt omkring i landet. Alligevel bliver han ramt af ensomhed, når han ligger alene derhjemme.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I podcasten ”Ærligt?!” taler den 18-årige musiker med værterne Maria Helander og Victor Vedel Kruse om, hvordan det er at gå rundt med en tomhedsfølelse - især efter han er blevet single.

– Det er ikke en sjov følelse. Det er en følelse, jeg ret tit har faktisk. Det kan godt være, jeg har været ude og lave noget i en hel måned – hvor jeg enten har været sammen med mine venner, i studiet eller arbejdet lidt – og så kan det være, der kommer en fridag, og man har den aften, hvor man ligger i sin seng, og ens venner er ikke klar på at lave noget, så får jeg tit den der ensomhedsfølelse, hvis der ikke er nogen, der er klar på at lave et eller andet, fortæller Skriver.

Musikeren fortæller, at han er en person, der elsker at være omringet af sine venner. Faktisk så meget, at han ikke har noget imod at tage toget fra Vejle til København for at bruge blot en time med en god kammerat. Dog har Skrivers nye jobtitel som sanger vendt hans rutine med 180 grader, og det er noget, der har haft indflydelse på sociallivet.

– Jeg tror bare, at så snart jeg har lagt mig på sengen, tænker jeg: ”Okay, hvad skal der nu ske?” Specielt nu hvor jeg er startet på det her musik, har jeg meget fri, når de andre er på arbejde.

Selv om Skriver sommetider har det svært og føler sig ensom, er der én ting, der kan hjælpe på det.

– Det hjalp for mig at snakke med nogen om det. For man er jo ikke alene med den følelse, fortæller sangeren, der råder andre ensomme unge til at sætte ord på deres følelser.

Du kan lytte til hele podcastafsnittet med Lasse Skriver lige her.

Læs mere om

MestLæste