Kendte

Kristen Stewart afslører sin kæreste

Af Line Sølvhøj Jensen 7. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I et interview kom Kristen Stewart til at afsløre, at hun har en britisk kæreste, og at det er åbenlyst, hvem det er.

I næsten tre år har der gået rygter om, at Kristen Stewart og Robert Pattinson er kærester, men de har aldrig selv bekræftet rygterne. Flere gange er de blevet set sammen - både under optagelserne til "Twilight" og i deres privatliv, men hverken Kristen Stewart eller Robert Pattinson har villet indrømme, om de var kærester eller ej.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Test dig selv: Hvad ved du om Kristen Stewart?

I et interview, som Kristen Stewart fornylig gav til GQ, kom hun til at tale over sig og fortalte, at hun har en kæreste, der er britisk - som Robert Pattinson jo netop er! Kristen Stewart fortrød dog hurtigt, at hun havde afsløret, at hun har en kæreste, fordi hun ved, at det er noget, hele verden går meget op i.

- Ja, det ved jeg, det er. Så meget af mit liv kan Googles så nemt… jeg mener, det er ligesom: Kom igen folk. Det er så åbenlyst, sagde hun efterfølgende.

Læs også: Video: Stewart undviger Pattinsons kys.

Kristen Stewart udtalte samtidig, at hun gerne vil holde forholdet til sin kæreste så privat som muligt, fordi hun ved, hvor meget det optager folk.

- Jeg er egoistisk, og jeg siger altid til mig selv, at jeg aldrig vil afsløre noget, fordi det ikke er en fordel for mig. Når du ved, at hele verden lytter, lærer du at holde ting tilbage, forklarer Kristen Stewart i interviewet.

Læs også: Kristen Stewart besøger Robert Pattinsons hjemby.

Den 17. november har "Twilight: Breaking Dawn del 1" dansk premiere, og Kristen Stewart fortæller samtidig, at hun vil se den sammen med Taylor Lautner fremfor med Robert Pattinson, fordi den er sjovere at se sammen med ham.

Hvad synes I om, at Kristen Stewart og Robert Pattinson holder deres forhold hemmeligt?