Den danske TV-vært fik sig noget af en overraskelse, da hun pludselig vågnede op, og datteren var i færd med at klippe hendes hår
Kendte

Klippet af datter: Se Sofie Lindes nye look

Miklas Ravn Campbell 2. november 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @sofielinde1
Sofie Linde vågnede op til noget af et mareridt, da hendes datter havde haft gang i saksen under hendes lur.

Kan du huske dengang, du var barn, og legede frisør med din veninde? Dén leg har Sofie Lindes datter haft gang i - men på Sofie Linde og ikke en veninde (åh åh).

- Jeg tog en lur. Jeg har været oppe siden klokken 03 - der så blev til klokken 02. Og mens jeg tog min (-velfortjente-) lur, klippede min datter pandehår på mig, skriver Sofie Linde på Instagram.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sød tanke
Selvom det måske ikke lige var den frisørtid, Sofie Linde havde noteret sig i kalenderen, så er det nu en meget sød tanke fra datteren, der fandt saksen frem:

- Så krøllerne kom af og vi kunne ligne hinanden. Egentlig meget sødt, men også meget irriterende, skriver Sofie Linde på Instagram.

Sofie Linde postede i samme moment et billede af hendes nye pandehår, og vi på redaktionen vil bestemt ikke udelukke, at der kunne være en kommende frisør gemt i datteren. Se billedet af den nye frisure nedenfor.

Læs mere om

MestLæste