Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kendte

Kim Kardashian afslører romantisk Valentines-gave fra Pete

Signe Frederikke Pedersen 8. april 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 41-årige ”Skims”-milliardær har takket være kæresten Pete mulighed for at genskabe den famøse Aladdin-sketch derhjemme.

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.

Trofaste Kardashian-fans har et helt særligt forhold til Aladdin-scenen fra da underholdningsprogrammet ”Saturday Night Live” løb over skærmen tilbage i oktober.

Der var nemlig lige dér på det magiske, flyvende tæppe, at den dengang nyskilte Kim Kardashian kyssede med den 28-årige komiker Pete Davidson allerførste gang. Et tv-kys, der skulle vise sig at blive begyndelsen til et af de mest omtalte kendisromancer på det seneste.
Kim Kardashian og Pete Davidson ankommer til premieren af den nye Kardashian-serie.
Kim Kardashian og Pete Davidson der ankommer til premieren på den nye Kardashian-serie.
Foto: Mega

Første kys på TV

Da hele Kardashian-familien i denne uge var forbi Jimmy Kimmels talkshow, kunne Kim afsløre, at tæppe-kulissen og de tilhørende Aladdin-kostumer også har en helt særlig plads i parrets hjerter.

- Var det jeres første kys, spørger vært Jimmy Kimmel, da han holder et billede fra ”SNL”-showet op.

- Ja, det var det, svarer en smilende Kim Kardashian, før hun høster tilråb og klapsalver fra publikum.

Da hun bliver spurgt til tæppet, de sidder på i programmet, afslører hun fnisende: - Faktisk gav han mig tæppet, begge outfits og den magiske lampe fra ”SNL” på Valentinsdag. Så jeg ejer nu tæppet! Hverken Kendall eller Kourtney – to af Kardashiansøstrene – var klar over, at Pete havde sørget for at tage de efterhånden berømte rekvisitter med hjem.

En stor dag

For to måneder siden indrømmede komiker og skuespiller, Pete Davidson, at han ikke hidtil har tænkt så meget over at lægge gode planer for den romantiske, amerikanske mærkedag.

- Jeg har aldrig som sådan fejret det, så det ville blive det første år, hvor jeg virkelig tænkte meget over Valentinsdag. Det er en stor dag.

Men det lader dog ikke til, at Davidson begrænser sig til den ene dag om året, når han vil forkæle sin flamme.

- Vi måtte bære en kæmpestor buket blomster herind, som Pete har sendt til dig, fortalte Jimmy Kimmel, da Kim Kardashian og resten af den berømte tv-familie var forbi.

Tager stort skridt

Ifølge kilder har Pete Davidson da også netop mødt hele børneflokken hjemme hos Kim i Calabasas, så forholdet er altså tilsyneladende langt mere end bare det mediestunt, som flere mistænkte det for at være i starten.

Over weekenden fangede fotografer også Pete i selskab med Kims og Kanyes ældste datter, North. De to tog en udflugt i Kims lyserøde elektriske Moke.

Den 14. februar havde Kim ellers andre gaver - af de mere uønskede slags - at slås med. Eksmanden Kanye West havde nemlig kørt en pick up truck i stilling i indkørslen - fyldt til randen med røde roser.

Se hele Kimmel-interviewet her:

MestLæste